Et vinterkoldt, mørkt og lukket tørreloft kan være en kedelig og trist fornøjelse. Får loftet derimod den mængde ekspertise og omhyggelighed, det behøver, kan det forvandles til en helt unik tagbolig med masser af lys, luft og spændende rummeligheder.
De fleste byboere har nok oplevet turen op af bagtrappen i deres egen eller familiens ejendom for at tørre tøj, eller for at rode efter et tomt syltetøjsglas, som ligger gemt væk i depotrummet på loftet.
I mange år har beboere, ejere og andelshavere taget turen på loftet, hvor de – meget forståeligt – ikke har set loftetagen som den attraktive byggegrund, den egentlig er.
Men det er på alle måder sund fornuft at udnytte en ejendoms tørreloft til tagboliger, og det er – indrømmet – ved at stå klart for mange foreninger og udlejere.
Iblandt de mange problemstillinger, der skal tages stilling til, bør man dog huske på tagboligens mange muligheder for at udnytte lyset, luften og de rumlige specialiteter.
Et loftareal er ikke blot en flad byggegrund på en pløjemark. Hver ejendom har som regel sin egenart, og man har ofte muligheden for at bygge meget spændende boliger.
Dette hjælper arkitekten med:
-
Et grundigt beslutningsgrundlag
-
Planlægning og udførelse af projektforløb
-
Arkitektoniske fokuspunkter
-
Administrative udfordringer
-
Fastholder fremdrift i processen
Dagslyset – en specialitet i tagboligen
I tagboligen er der, som noget helt unikt for denne type byboliger, muligheder for både traditionelle lodrette kvistvinduer, skrå tagvinduer og ikke mindst vandrette tagvinduer med ovenlys.
Udfordringen er selvsagt at udnytte kombinationen af de forskellige lysindfald på en spændende måde. Lysindfaldet skal helst underbygge rummenes forskellige anvendelse. Det skal give lys og skygge, som fanger øjet, og det skal tilføje rummene lige præcis det, der skal til for at give spænding, som gør, at man samtidig føler sig tilpas i boligen.
For den uøvede er det svært overskueligt at ”dosere” den rigtige lysmængde og lystype.
Man skal nøje overveje, hvor og hvor meget lys der skal til. Derudover skal man være opmærksom på, at begrænsninger i eksempelvis økonomi og/eller myndighedskrav ikke får så meget magt, at arkitekturen glemmes eller begrænses for meget.
Rumlighederne – ikke kun et spørgsmål om placering af vægge
Tagboligen har det hele; skråvægge, loft til kip, fremspring i murværk med videre.
Det – og masser af andre muligheder for spændende indretninger – opstår eller indfanges, når de skæve vinkler registreres.
Udfordringen hverken at overgøre de skrå- og andre vinklede flader eller glemme muligheden for at skabe spændende og interessante rum, som giver det rette behagelige miljø.
De spændende og fængslende rum opstår ofte i kombinationen mellem skråvægge og fremspring samt indtaget af dagslys.
Tagterrassen er tagboligens have
Der er langt ned til gården, når man bor på 5.- eller 6. sal. Derfor skal der også fokus på uderummet, når tagboligen indrettes.
Ganske vist bliver en del af beboelsesarealet ofte taget fra, når man planlægger at bygge tagterrasse i tagboligen. Men der gives også noget tilbage. Kvaliteten af boligen og brugsværdien ved at anlægge en tagterrasse bliver ofte mangedoblet.
At tagterrassen øger boligens værdi kan bedst påvises med eksemplets magt. Et udeareal i tæt forbindelse til eksempelvis køkkenalrummet giver, ud over muligheden for at få frisk luft uden at skulle begive sig ned ad trapperne, også mulighed for i sommerperioden at inddrage udearealet i boligen – som boede man i forstaden med villa og have. Med andre ord: Se ikke blot på antallet af beboelseskvadratmetre, men også på værdien ved at have et uderum.
Salg af loftarealer er en god forretning, der giver
-
Midler til renoveringsprojekter
-
Bedre isolering af tagetagen
-
Renovering af tag
-
Lavere fællesudgifter
-
Lavere varmeregning
-
Et generelt løft til ejendommens værdi
Arkitektens rolle
Der vil altid være fordele ved at frasælge og få udnyttet det potentielle og helt unikke boligareal. Foreningen får et nyt tag, får mulighed for finansiering af forbedringer, får lavere fællesudgifter, lavere varmeregning og en højere ejendomsvurdering.
Tagboligprojekter vil dog, hvad enten det er udvidelse af lejligheder eller nyetablerede lejligheder, indeholde mange opgaver såsom værdisætning, myndighedsbehandling, tekniske installationer, brandkrav, lydkrav med videre. Disse opgaver er selvfølgelig en del af et tagboligprojekt, som arkitekten eller anden teknisk rådgiver tager hånd om.
At gennemføre et tagboligprojekt fra start til slut samt tegne og udføre tagboliger er et speciale, som kræver stor viden og erfaring inden for planlægning og udførelse. Her er arkitekten en uundværlig medspiller og rådgiver, som med øje for detaljen, vil håndtere opgaverne og guide bestyrelse og øvrige interessenter gennem processen.
Det kan i sidste ende gøre forskellen på en værdifuld og spændende tagbolig mod en mere traditionel og uinspireret tagbolig.
Både denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening
Skrevet af Torben Baltsen, Arkitekten Torben Baltsen
