VidenSeminar

Guld på øverste etage: Tag inkl. solceller, tagboliger & tagterrasse

Drømmer I om at udnytte tagets fulde potentiale i jeres boligforening? Kom til Min Boligforenings gratis VidenSeminar og få indsigt i mulighederne for at skabe værdi på øverste etage med projekter som nye tage, solcelleinstallationer, tagboliger og tagterrasser.

Onsdag d. 26. november kan I møde erfarne rådgivere og leverandører, der vil dele deres viden om alt fra tekniske løsninger til økonomiske overvejelser ved tagprojekter. Med fokus på både grønne løsninger og økonomi, hjælper de jer med at træffe de bedste beslutninger for foreningens fremtid.

Programmet for aftenen:

Kl. 16.30: Dørene åbnes og let eftermiddagsforplejning
Kl. 17.00: Velkomst v/ Carsten Jagerkilde
Kl. 17.10: Oplæg fra eksperterne
Kl. 18.30: Netværk og dialog med virksomhederne ved deres stande
Kl. 19.30: Tak for i dag

Dialog med eksperterne

Efter oplæggene får I mulighed for at drøfte jeres egne ideer og projekter med de tilstedeværende eksperter. Uanset om I overvejer at investere i solceller, etablere tagboliger eller opføre en tagterrasse, kan I stille spørgsmål og få råd om projektplanlægning, økonomi og vedligeholdelse.

Min Boligforenings gratis VidenSeminar er en fantastisk mulighed for at få værdifuld indsigt og inspiration til fremtidige projekter, samtidig med at I kan netværke med andre bestyrelsesmedlemmer og høre deres erfaringer.

Er dette relevant for dig og din boligforening?

For at deltage på et VidensSeminar er det vigtigt, at I enten har vedtaget et kommende projekt, der ligger indenfor dette emne eller er i idéfasen og derfor ønsker mere information og viden om emnet.