Bestyrelsen / Hvordan skaber man boligforeninger, hvor engagement og ansvarlighed vokser?
Hvordan skaber man boligforeninger, hvor engagement og ansvarlighed vokser?
Relationen til vores naboer har stor betydning for vores trivsel. Men hvordan styrker vi den? Engagement og ansvar er en del af svaret – og netop det sætter Mikael Kamber fokus på i sit oplæg på Hovedscenen.
Relationer er helt afgørende for vores livskvalitet. Det gælder også, når det drejer sig om livet i en boligforening.
Netop det ved Mikael Kamber en hel del om. Mange kender ham som vært på TV 2 Nyhederne, men i dag arbejder han hovedsageligt som foredragsholder, konsulent og underviser med udgangspunkt i sin uddannelse indenfor positiv psykologi og trivsel.
Og så er han formand i en ejerforening i København: “Jeg kender både til dét med at skulle få en masse praktiske ting til at fungere, men også at bygge stærke naboskaber,” fortæller han.
Boligforeningernes Dag er Danmarks største messe for bestyrelser i andels- og ejerboligforeninger samt almene boligforeninger. Min Boligforening er arrangør af messen, der hvert år samler eksperter, leverandører og bestyrelsesmedlemmer til en dag fyldt med viden, inspiration og netværk.
"Forskning peger på, at det kan være lige så vigtigt for vores livskvalitet i hverdagen at have et godt forhold til naboerne som at have en god ven."
Vores naborelationer har betydning for vores livskvalitet
Trivselsforskningen viser tydeligt, at relationer har stor betydning for vores trivsel. Men ifølge Mikael Kamber er det ikke kun de tætte relationer til familie og venner, der gør en forskel:
“Man har altid vidst i trivselsforskning, at relationer var vigtige. Og man har troet, at det særligt var de nære relationer, altså familier, venner, børn osv., som var de allervigtigste. Men forskning peger på, at det kan være lige så vigtigt for vores livskvalitet i hverdagen at have et godt forhold til naboerne som at have en god ven.”
Det udsagn bygger ikke bare på mavefornemmelser eller anekdoter, men fra nye studier baseret på store mængder data, fortæller han.
Men hvorfor er lige netop naboerne så vigtige?
“Alle mennesker har behov for at komme hjem og være i et ‘safe space’ – og det er faktisk i høj grad relationen til naboen, der afgør, om vores ‘space’ føles ‘safe’”, fortæller Mikael Kamber.
Engagement går hånd i hånd med gode naborelationer
Hvordan skaber man så de gode naborelationer i praksis? Det væsentlige er at skabe rammer, hvor gode relationer til naboerne kan opstå – og det kræver engagement.
“Det er afgørende, at beboerne føler sig ansvarlige – både over for det at skabe et godt fysisk miljø, men også et godt relationelt miljø,” fortæller Mikael Kamber.
I sit oplæg på Boligforeningernes Dag vil han inddrage viden fra positiv psykologi og fortælle meget mere om, hvad der skal til for, at mennesker engagerer sig og tager ansvar i boligforeningen.
Messen for andels- og ejerboligforeninger samt almene foreninger
Boligforeningernes Dag
- 28. februar 2026 kl. 09:00-17:00
- Lokomotivværkstedet, København
Mere end vedtægter og vedligeholdelse
Med sit blik for trivsel, engagement og fællesskab er det let for Mikael Kamber at få øje på vigtigheden af en messe som Boligforeningernes Dag: “Messen er vigtig, fordi den handler om mere end blot vedtægter og vedligeholdelse. Den kan hjælpe boligforeninger til at bygge de bedst mulige rammer, som er helt afgørende for beboernes livskvalitet.”
Han glæder sig til at give deltagerne ny viden og inspiration – og til selv at blive inspireret: “Selvom jeg kommer og laver et oplæg, så lærer jeg næsten altid noget nyt, når jeg møder mennesker, der arbejder med fællesskaber i praksis.”
Oplev Mikael Kambers oplæg på Boligforeningernes Dag på Hovedscenen kl. 15:15.
Relevante artikler
Find inspiration, viden og netværk
Bliv klogere på en lang række emner, som måtte have releavns i netop din boligforening, så du er klædt bedre på til kommende projekter eller udfordringer
Bestyrelsesarbejdet i andels- eller ejerboligforeninger er afgørende for en velfungerende og harmonisk ejendom både socialt og økonomisk.
Forbedring af ejendommens tilstand gennem omhyggelig planlægning og vedligehold kan sikre en stabil økonomi og øget ejendomsværdi
Optimer energiforbruget i jeres forening med effektive løsninger, der reducerer omkostningerne og fremmer ansvarlig brug af energikilder.
I boligforeninger er vi fælles om mange faciliteter, der er vigtige for beboernes komfort, trivsel og daglige bekvemmelighed.
Ved at styrke bygningens beskyttelse mod vejrpåvirkninger, kan I opnå et bedre indeklima samt lavere energiforbrug.
Udendørs områder og faciliteter i boligforeningen spiller en essentiel rolle for beboernes livskvalitet og velvære
Sikring af andels- og ejerboligforeninger mod skader er væsentligt for både beboernes sikkerhed og ejendommens værdi.
Tilmeld boligforening
Modtag automatisk gratis materialer med posten samt nyhedsbrev med viden, inspiration og invitationer til events.