Klimaforandringer er et stort og komplekst problemfelt, og vi bliver hele tiden klogere på, hvordan vi kan komme problemerne til livs ved at sætte mere fokus på bæredygtighed. Men det kan være næsten umuligt at vide, hvad der er det rigtige at gøre, hvis man ønsker at bidrage til den bæredygtige omstilling.
Hvad er bæredygtighed egentlig for en størrelse? Kan en boligforening være bæredygtig? Hvordan kommer man i gang?
Vi har talt med Jesper Pagh, der er Adjunkt i mobilitet, bæredygtighed og planlægning i praksis ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet, for at få svar på nogle af de spørgsmål, man måske sidder med som bestyrelse i en boligforening, der ønsker at vide mere om bæredygtighed.
Hvad er bæredygtighed?
Bæredygtighed er et begreb, der rummer mange aspekter. Man kan tale om social bæredygtighed, der lægger vægt på menneskers liv og adfærd. I forhold til byggeri handler det i høj grad om, hvordan vores omgivelser påvirker adfærd og velvære. Økonomisk bæredygtighed handler om at se økonomi på lang sigt og i et helhedsperspektiv. Typisk taler man om økonomisk bæredygtighed i forbindelse med renoveringer, vedligeholdelse og drift. Sidst er der den miljø- og klimamæssige bæredygtighed, som nok er det aspekt, de fleste af os tænker på, når bæredygtighedsbegrebet kommer på banen. Her er der fokus på at sikre jordens ressourcer nu og ikke mindst i fremtiden.
>
“Her er der fokus på at sikre jordens ressourcer nu og ikke mindst i fremtiden”
Men hvis vi for alvor skal tale om bæredygtighed, kan vi kun tale om det på globalt niveau. ”Det handler om, at vi alle skal leve på en måde, der sikrer, at vi ikke bruger flere ressourcer, end jorden kan producere, og at vi ikke producerer mere affald, end jorden kan håndtere”, fortæller Jesper Pagh. ”Bæredygtighed giver kun mening, hvis man ser på det i en større sammenhæng. Det skaber et paradoks, fordi det er sjældent, at vi kan arbejde sammen globalt. Derfor må vi arbejde med tingene i en mindre skala”.
Bæredygtig omstilling i boligforeninger
For boligforeninger, der ønsker at bidrage til den bæredygtige omstilling, er der primært to steder, man kan sætte ind. Det drejer sig om affaldshåndtering og energiforbrug. Men der er ingen tvivl om, at man som boligforening også har visse begrænsninger, fortæller Jesper Pagh. ”Der er mange ting, man ikke har indflydelse på. Man er en del af en større infrastruktur, og det betyder, at man ikke bare kan beslutte, at nu vil man være CO2 neutral. Man skal jo have energien et sted fra. Det samme gælder affaldshåndtering, hvor man i høj grad er afhængig af kommunale forhold. Man kan gøre de ting, man har mulighed for så godt som muligt – men der er en grænse”.
Selvom det kan virke som en vanskelig og uoverskuelig opgave at tænke bæredygtighed ind i en boligforenings drift og vedligeholdelse, kan det stadig gøre en stor forskel. I Danmark står bygninger nemlig for næsten 40% af det samlede energiforbrug. Men den eksisterende bygningsmasse rummer heldigvis stort potentiale for energirenoveringer.
>
“Som boligforening har man brug for en, der er specialiseret både inden for energirenoveringer, men også inden for forbrug og beboeradfærd”
Økonomisk regnskab og livscyklusvurdering
Ønsker man en energirenovering af ejendommen, er det vigtigt ikke kun at se på det økonomiske regnskab – en såkaldt return on investment analyse. Det er selvfølgelig væsentligt for en boligforening at vide, hvornår investeringen har tjent sig selv hjem for overhovedet at kunne vurdere, om det er et projekt, som man har råd til – alt sammen en del af den økonomiske bæredygtighed. Men hvad så med den klima- og miljømæssige bæredygtighed?
”Man bør lave det samme regnskab med materialer og energiforbrug – det man kalder en livscyklusvurdering (LCA)”, fortæller Jesper Pagh. ”På den måde får man et indblik i, hvilket CO2 aftryk man sætter, og hvornår man så har sparet den samme mængde igen”. Man bør derfor stille sig selv spørgsmål som: Hvor meget CO2 er der i de materialer, som vi allerede har, hvor meget CO2 bruges der til at producere nye materialer, og hvor meget CO2 sparer vi?
Det er et kompliceret regnestykke, og det er derfor altid en god idé at involvere en rådgiver. ”Find en rådgiver, som forstår jeres behov, og som kan stille de rette spørgsmål hele vejen rundt. Som boligforening har man brug for en, der er specialiseret både inden for energirenoveringer, men også inden for forbrug og beboeradfærd”, fortæller Jesper Pagh.
Artiklen er skrevet af Emma R. Hansson, skribent, Min Boligforening.
Den fulde artikel og mange andre kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.