Persondatapolitik

Persondatapolitik

for Min Boligforening v/ ARENA Marketing ApS

 

1. Dataansvarlig

Min Boligforening

v/ ARENA Marketing ApS
Trekronergade 100, 2500 Valby
CVR-nr.: 33 57 71 41
Telefon: 70 22 82 00
E-mail: info@minbf.dk
Website: www.minboligforening.dk

ARENA Marketing ApS er dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger som beskrevet i denne persondatapolitik.

2. Hvem behandler vi oplysninger om?

Vi behandler personoplysninger om:

  • Bestyrelsesmedlemmer i andels-, ejer- og almene boligforeninger
  • Andre kontaktpersoner, herunder beboere og viceværter
  • Deltagere ved vores events
  • Modtagere af nyhedsbreve og trykte publikationer
  • Personer, der interagerer med vores hjemmeside eller sociale medier, eller som viser interesse for vores produkter og ydelser

Selvom behandlingen sker i relation til en boligforening med CVR-nummer, anses bestyrelsesmedlemmer og øvrige kontaktpersoner som privatpersoner i markedsføringsretlig sammenhæng.

3. Hvilke oplysninger behandler vi?

Vi behandler almindelige personoplysninger, herunder:

  • Navn
  • Adresse (personlig og/eller boligforeningens adresse)
  • E-mailadresse
  • Telefonnummer
  • Rolle i boligforeningen
  • Deltagelse i events
  • Præferencer vedrørende produkter og events
  • Interaktioner med nyhedsbreve, hjemmeside og sociale medier
  • Besøgs- og adfærdsdata fra digitale platforme

Vi behandler ikke følsomme personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9.

4. Formål og retsgrundlag

4.1 Levering af produkter og ydelser

Vi behandler personoplysninger med henblik på:

  • Udsendelse af publikationer
  • Administration af abonnementer
  • Udsendelse af nyhedsbreve
  • Invitationer til og administration af events
  • Opfølgning, herunder evalueringer
  • Målretning af kommunikation

Retsgrundlag:

  • Samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a
  • Legitim interesse, jf. artikel 6, stk. 1, litra f

Den legitime interesse består i at kunne dokumentere overholdelse af markedsføringslovgivningen samt at kunne kommunikere med relevante kontaktpersoner.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage.

4.2 Besvarelse af henvendelser

Vi behandler oplysninger i forbindelse med henvendelser for at kunne besvare disse.

Retsgrundlag:
Legitim interesse, jf. artikel 6, stk. 1, litra f.

4.3 Markedsføring

Vi markedsfører vores produkter og events via:

  • E-mail
  • Sociale medier
  • Hjemmeside
  • Google-tjenester

Retsgrundlag:

  • E-mailmarkedsføring: Samtykke (markedsføringslovens § 10 og artikel 6, stk. 1, litra a)
  • Øvrig markedsføring: Legitim interesse (artikel 6, stk. 1, litra f)

Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod behandling i forhold til direkte markedsføring.

5. Digitale platforme

 

5.1 Sociale medier (Meta)

Vi anvender sociale medier (Facebook og Instagram) til kommunikation og markedsføring.

Vi behandler oplysninger, når du:

  • Interagerer med vores profiler
  • Kommenterer eller deler indhold
  • Følger eller liker vores sider

Brug af målgrupper og samarbejde med annoncører

Vi kan anvende funktioner på sociale medier, herunder Meta (Facebook og Instagram), til at oprette målgrupper baseret på interaktioner med vores profiler og indhold.

Disse målgrupper kan anvendes til at vise relevante annoncer, herunder i samarbejde med annoncører.

Vi deler ikke identificerbare personoplysninger med annoncører eller andre tredjeparter i denne forbindelse.

Hvis vi anvender egne kontaktoplysninger (fx e-mailadresser) til oprettelse af målgrupper (Custom Audiences), sker dette alene på baggrund af dit forudgående samtykke.

I øvrige tilfælde sker målretning via de funktioner, som Meta platformene stiller til rådighed, uden at vi videregiver personoplysninger til annoncører.

Fælles dataansvar:

I visse tilfælde er vi fælles dataansvarlige med Meta Platforms Ireland Ltd. for behandling af personoplysninger, herunder sideindsigt (Page Insights).

Læs mere i Metas privatlivspolitik:
https://www.facebook.com/privacy/policy

Retsgrundlag:
Legitim interesse, jf. artikel 6, stk. 1, litra f. Vores legitime interesse består i at kunne markedsføre vores forretning og sikre god kommunikation med kunder og offentligheden generelt.

5.2 Google-tjenester

Vi anvender Google-tjenester, herunder:

  • Google Analytics
  • Google Ads
  • Google Tag Manager

Disse kan indsamle oplysninger om:

  • IP-adresse (anonymiseret hvor muligt)
  • Enheds- og browseroplysninger
  • Brugeradfærd
  • Konverteringsdata

I visse tilfælde er vi fælles dataansvarlige med Google Ireland Limited.

Læs mere i Googles privatlivspolitik:
https://policies.google.com/privacy

Retsgrundlag:
Samtykke til cookies, jf. artikel 6, stk. 1, litra a.

Du kan ændre eller trække dit samtykke tilbage via vores cookiebanner.

6. Videregivelse af oplysninger

Vi videregiver ikke personoplysninger til tredjepart med henblik på selvstændig markedsføring. Se også afsnit 5.1.

Vi anvender databehandlere til:

  • IT-systemer
  • Hosting
  • Nyhedsbrevsplatforme
  • Analyse- og marketingværktøjer

Vi har indgået databehandleraftaler med alle databehandlere i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 28.

7. Overførsel til tredjelande

Ved brug af Meta og Google kan oplysninger overføres til tredjelande, herunder USA.

Overførsel sker på baggrund af:

  • EU-U.S. Data Privacy Framework
    eller
  • Europa-Kommissionens standardkontraktbestemmelser (SCC)

8. Opbevaring

Vi opbevarer dine oplysninger:

  • Så længe du er kontaktperson
  • Op til 3 måneder efter ophør

Oplysninger kan dog opbevares længere, hvis det er nødvendigt for at:

  • Dokumentere samtykke
  • Overholde lovgivning

9. Dine rettigheder

Du har en række rettigheder efter databeskyttelsesreglerne. Nedenfor forklarer vi dem kort. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil gøre brug af dine rettigheder.

9.1 Ret til indsigt

Du har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger vi behandler om dig, og få en kopi af dem.

9.2 Ret til berigtigelse

Hvis dine oplysninger er forkerte eller ufuldstændige, har du ret til at få dem rettet.

9.3 Ret til sletning

I visse tilfælde har du ret til at få dine oplysninger slettet, fx hvis:

  • Oplysningerne ikke længere er nødvendige
  • Du trækker dit samtykke tilbage
  • Du gør indsigelse mod markedsføring

Bemærk, at vi i nogle tilfælde kan være forpligtet til at opbevare oplysninger i en periode, fx af hensyn til bogføringsregler.

9.4 Ret til begrænsning

Du kan i visse situationer bede os om midlertidigt at begrænse behandlingen af dine oplysninger.

9.5 Ret til indsigelse

Du har ret til at gøre indsigelse mod, at vi behandler dine oplysninger på baggrund af vores legitime interesser.

Hvis du gør indsigelse mod behandling til direkte markedsføring, ophører vi med denne behandling uden unødig forsinkelse.

9.6 Ret til dataportabilitet

Du har i visse tilfælde ret til at få udleveret de personoplysninger, du selv har givet os, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format. Du kan også bede om, at oplysningerne overføres direkte til en anden dataansvarlig, hvis det er teknisk muligt.

9.7 Ret til at trække samtykke tilbage

Hvis vores behandling er baseret på dit samtykke, kan du til enhver tid trække samtykket tilbage. Tilbagetrækning påvirker ikke lovligheden af den behandling, der er sket før samtykket blev trukket tilbage.

9.8 Klage til Datatilsynet

Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
www.datatilsynet.dk

Vi opfordrer dig til først at kontakte os.

10. Opdatering

Denne persondatapolitik er senest opdateret den 7. april 2026.