Fugt i kælderen kan være problematisk for både bygningen og for dit helbred. Der kan opstå to altoverskyggende problemer i forbindelse med fugt i kælderen: Råd og nedbrud af konstruktionerne er skidt for bygningen, og skimmelsvamp er skidt for beboerne.
Hvis fugtproblemerne i kælderen er omfattende, og foreningen ikke gør noget ved det, kan foreningen risikere, at fugt og skimmel breder sig. Det kan i værste fald medføre et svampeangreb af f.eks. ægte hussvamp, som i sidste ende kan inficere hele bygningen, hvilket er dyrt og besværligt at slippe af med igen.
En meget fugtig kælderydervæg kan resultere i råd i træbjælkerne – som findes i kælderydervæggen i etageadskillelse mellem kælder- og stueetagen – og massiv rustnedbrydning, hvis bjælkerne er af stål.
Det er vigtigt at gøre jeres kælder klar til perioder med risiko for skybrud, da forebyggelse kan redde jer fra mange problemer.
Fugt og svampe i kælderen kan sprede sig og give allergi og andre ubehagelige gener hos de mennesker, der bor i bygningen. Svampe i boligerne (f.eks. skimmelsvamp) kan bl.a. give irriterede øjne, luftvejsgener, hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær. Symptomerne er særligt kraftige hos mennesker, der i forvejen lider af luftvejsallergi.
Men fugt i kælderen behøver ikke at være et stort problem, hvis blot du har kontrol over den.
Hvis fugt f.eks. trænger igennem kælderydervæggen, fordamper på den indvendige side og derefter bliver ventileret ud igen, behøver en lille smule fugt ikke være problematisk. Man vil i langt de fleste tilfælde kunne måle forhøjet fugtighed i kælderkonstruktionerne, uden at man af den grund behøver at gøre noget.
HVORDAN FÅR VI KONTROL OVER FUGTEN I KÆLDEREN?
Første step
Er der fugt i kælderen, bør I altså tage affære i et eller andet omfang. Når fugten er et problem, kan det klart anbefales at kontakte en byggeteknisk rådgiver for gennemgang af kælderen og få udarbejdet et notat, som beskriver tilstanden og vurderer omfanget af og eventuel årsag til fugtproblemerne. Notatet vil blandt andet prøve at klarlægge, om trækonstruktioner er udsat for angreb af råd og svamp, samt om fugtkilden er overfladevand, utætte ledninger eller grundvand mm.
>
“Skulle der opstå en vandskade i kælderen, er det vigtigt at reagere hurtigt. ”
Opstigende grundfugt – et naturligt onde
Opstigende grundfugt er noget af det mest naturlige for ældre kældervægge. Her er der tale om, at fugten fra jorden, hvor kældervæggens fundament står på, bliver suget op igennem den ældre beton og/eller mursten via kapillarvirkningen – det vil sige spontan strømning af vand i porøst materiale. Tegn på dette ses i stort set alle kældre og kendes ved, at den nederste halve til hele meter af puds er porøs og ”boblende”.
Løsning
Forholdet er som nævnt helt normalt, og det skal man blot lære at leve med. En lodret fugtspærre (omfangsdræn) kan hjælpe på det, men det vil ikke fjerne fugten helt.
Fugt- og indeklimaproblemer
Hvis der er registreret fugt- og indeklimaproblemer i lejligheder, er det ikke tilstrækkeligt blot med en renovering af lejligheden. Det er vigtigt at stoppe fugten ved dens kilde.
>
“De boligforeninger, der ikke sikrer sig, har store problemer, da kun få forsikringsselskaber ønsker at tegne en forsikring på bygningen. ”
Løsning
Omfangsdrænet skal suppleres med etablering af en vandret fugtspærre som placeres så tæt på kældergulvet som muligt for at bremse opstigningen af fugten.
Dette kan f.eks. gøres ved at sprøjte fugtbremsende kemikalier ind i kældervæggen eller ved at skære en rille i kældervæggen for efterfølgende at presse en metalplade ind.
Højt grundvandsspejl
I nogle områder står grundvandsspejl meget højt omkring bygningens kælder. I andre områder står vandspejlet lavere men stiger midlertidigt ved kraftigere nedbør, (kraftig regn, sky- eller tøbrud). Dette gør, at hele kælderen står i vand – svarende til at man trykker en spand ned i en balje vand. Vandtrykket stiger omkring kælderen, og hvis der f.eks. er huller eller revner i kælderydervæggene eller gulvet, vil vandet blive presset ind.
Løsning
Skal disse problemer undgås, handler det om at få tætnet ydervæggene (f.eks. ved etablering af omfangsdræn) og/eller gulvet.
En nyere løsning på markedet til ”bekæmpelse” af opstigende grundfugt, er etablering af et elektrisk felt i kælderydervæggen. På kældervæggenes indvendige side sendes der svage impulser af jævnstrøm ind i murværket, så vandet i væggene bliver positivt ladet. Dernæst bliver et negativt ladet spyd placeret i den omkringliggende jord, og spyddet tiltrækker det positivt ladede vand. På den måde bliver vandet ledt væk fra murværket og ud i jorden omkring huset og forhindrer samtidig også en ny opstigning af fugt i ejendommen.
Det er vigtigt at stoppe fugten ved kilden for at undgå, at det spreder sig til lejligheder og skaber indeklimaproblemer.
Kondensdannelse
Kondensdannelse på kældervæggene er ligesom opstigende grundfugt helt naturligt. Det er ofte kondensproblematikken, der giver de fleste problemer med skimmelsvampe.
Skurken er kolde vægge (og gulve), hvor fugten i luften vil fortætte på væggenes overflade og give fugt/vand, som giver grobund for skimmelvækst.
Om vinteren er det typisk over terræn ud mod den kolde vinterluft. Om sommeren er det oftest under terræn. Luften om sommeren indeholder meget fugt, og når denne varme fugtige luft møder de kølige kælderoverflader, dannes kondens.
Løsning
For at undgå kondensdannelse handler det om at holde en god og relativ høj temperatur nede i kælderen (også om sommeren) ved etablering af radiatorer kombineret med en god, effektiv og kontinuerlig ventilation. Ventilationen kan enten være naturlig eller mekanisk. Ved mekanisk ventilation sikres en mere konstant og ensartet ventilation, hvor luften på intet tidspunkt står stille.
>
“Fugt og svampe i kælderen kan sprede sig og give allergi og andre ubehagelige gener hos mennesker, der bor i bygningen. ”
Skybrud
Skybrudssikring er på alles læber i øjeblikket. Og ikke uden grund. De senere år er skybruddene blevet voldsommere og mere frekvente. Særligt bygninger med gulvafløb og toiletter i kælderen er udsatte, da der ved skybrud er stor risiko for, at det fyldte kloaknet kan få afløbsledningerne til at løbe over og fylde kælderen med kloakvand til stor skade for både bygningsdelene og inventaret.
Løsning
For at undgå skader ved skybrud skal afløbsinstallationerne ændres, så der ikke er risiko for skadelig oversvømmelse ifm. opstuvning i hovedafløbssystemet.
En løsning kunne være etablering af højvandslukkere foran gulvafløb, toiletter mm. i kælderen. De boligforeninger der ikke sikrer sig, har store problemer, da kun få forsikringsselskaber ønsker at tegne en forsikring på bygningen.
En anden løsning kunne være at koble regn- og overfladevand fra hovedafløbssystemet og derved mindske risikoen for opstuvning i dette. Regn- og overfladevandet skal håndteres på egen matrikel. Et sådant projekt, også kaldet LAR (Lokal Afledning/Anvendelse af Regnvand), kan sammen med et ”klogt” design af boligforeningens terræn ikke bare minimere risikoen af vandskader i kælderen ved skybrud men også forskønne boligforeningens friarealer og indbyde beboerne til brug af disse.
Artiklen er skrevet af Ole Brockdorff, Partner og arkitekt MAA, Trio Arkitekter.
Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.