Flyt nøglerne over på mobilen


De fysiske nøgler fungerer. Men der findes løsninger, der fungerer endnu bedre, som både sikrer din bolig bedre og gør hverdagen nemmere. Med et digitalt låsesystem kan du nøjes med at have din nøgle på din mobiltelefon – og med den rette app, kan du samle alle nøgler ét sted.


Nøgler er til for at sikre beboerne i en ejendom. Og netop her opstår et paradoks for den fysiske nøgle.

De fleste boligforeninger har eksisteret i mange år og har alle år haft de samme låse i alle hoveddøre og fællesdøre – og i nogle tilfælde lejlighedsdøre.

Beboere kan gennem tiden kopiere deres fysiske nøgler, og nogle mister til tider også deres nøgler. Det gør det svært for administrator at holde styr på, hvem der egentlig har adgang til ejendommen og til lejlighederne. Således kan ubudne gæster få adgang til ejendommen.

Dette sikkerhedsmæssige paradoks afføder samtidig en ny udfordring: Løsningen på ubudne gæster er at udskifte låsene, så kun dem, der bor i boligforeningen, har adgang. Det kan være en dyr og besværlig omgang for foreningen, og netop derfor er en digital lås en fordel. Systemet gør det umuligt at have usynlige nøgler i omløb, og dermed får man bedre sikkerhed og færre omkostninger.

Hold styr på låsen – også når du ikke er hjemme

Med digitale nøgler til hoveddøren er det slut med at hente din pakke i en tilfældig pakkeshop, fordi du ikke var hjemme, da den blev leveret. Med et digitalt låsesystem får alle beboere i opgangen mulighed for at modtage pakker på dørmåtten uden at være hjemme, og administrator kan sende en nøgle til håndværkerens mobil, når vedkommende skal have adgang til ejendommen.

Vil du samtidig undgå, at planterne i lejligheden forfalder, fordi du glemte at give en nøgle til naboen, inden du tog afsted på ferie, er næste skridt digitale låse i dørene til lejlighederne samt de øvrige fællesdøre. Investerer man eksempelvis i en Danalock smartlock til lejligheden, er der fuld digital adgang. Det giver dig mulighed for at dele digitale nøgler med familie, venner, rengøringshjælp, babysitter mv.

>
“Beboere kan gennem tiden kopiere deres fysiske nøgler, og nogle mister til tider også deres nøgler.”

Saml alle nøgler ét sted

Der findes efterhånden mange digitale låsesystemer på markedet. Næsten alle de nøgle-apps, der findes, har dog den udfordring, at de kun fungerer med hardwaren fra den låseproducent, som har udviklet den. Det betyder, at hvis man skal have adgang til flere forskellige bygninger, kræver det, at man har tilsvarende flere forskellige apps på sin telefon. Det kan blandt andet være et problem for logistikmedarbejdere eller hjemmehjælpere, som kan risikere at skulle rende rundt med 15 forskellige nøgle-apps.

Derfor er det en fordel at vælge en platform, som for eksempel Unloc app’en, der har integrationer med mange forskellige låsesystemer. På den måde behøver du kun én app til alle dine nøgler, og du kan åbne døre og dele nøgler på tværs af alle låsesystemerne.

Det er sikkert at dele dine nøgler

At dele dine digitale nøgler er lige så sikkert som online banking. I Unloc systemet er al data krypteret, og systemet gennemgår regelmæssige sikkerhedstjek.

Fra app’en vælger man, hvilken nøgle og dernæst hvilket mobilnummer man vil sende til. Man vælger, om nøglen skal være midlertidig eller permanent, og om man vil have besked, hver gang modtager benytter nøglen.

Modtageren får en tekstbesked om, at de har modtaget en nøgle. Der er et link i beskeden, hvor app’en kan downloades gratis, og når den er installeret, ligger nøglen inde i app’en.

Man kan faktisk sammenligne Unloc med MobilePay. Blot er det nøgler og ikke penge, man sender fra en mobil til en anden ved kun at bruge telefonnummeret.

Kombiner den digitale nøgle med den fysiske nøgle:

Selvom foreningen investerer i et digitalt låsesystem, betyder det ikke, at den fysiske nøgle er dømt ude af funktion. Den kan stadig bruges til at låse døren op. De to typer nøgler supplerer hinanden godt. Den digitale nøgle-app er sikker, smart og effektiv, mens den fysiske nøgle er god at have på sig, hvis telefonen skulle løbe tør for strøm. Samtidig gør kombinationen af de to, at alle kan være med på en udskiftning til digitale låse – også dem i foreningen, der er knapt så teknisk anlagt.

Sådan skifter du til elektronisk lås

I hoveddørens dørtelefon kan der tilføjes et lille bluetooth modul, som gør det muligt at åbne hoveddøren med en app – for eksempel Unloc app’en.

En smartlock til lejlighedsdøren fungerer ofte som en motoriseret vrider, som placeres på indersiden af døren ovenpå nøglehullet. Fra opgangen kan man både låse op med den fysiske nøgle og med app’en.

Pris og kvalitet på moduler og smartlocks er forskellige, men den danske producent Danalock er et godt bud. Unloc rådgiver gerne boligforeninger og skræddersyr en løsning, der passer til deres behov og økonomi.

Hvis man vil prøve løsningen, tilbyder Unloc gratis hardware inkl. installation til tre boligforeninger.

Artiklen er skrevet af Martin Skou, Country Manager, Unloc.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2022.

Skade & Sikring

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Vidste du at...

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Phasellus dignissim augue vel nisl fringilla ultricies. Morbi urna sem, egestas non magna id, elementum aliquam ante. Sed consectetur nisi tincidunt eros suscipit dictum.

Relevante artikler

Boligforeningers Dag 2025

Få viden, inspiration og invitationer til gratis events relevante for dig, der er bestyrelsesmedlem i en andels- eller ejerboligforening. Vi udsender nyhedsbrevet med 2-3 ugers mellemrum og sørger for, at du får den vigtigste information direkte i indbakken.

Find inspiration, viden og netværk

Bliv klogere på en lang række emner, som måtte have releavns i netop din boligforening, så du er klædt bedre på til kommende projekter eller udfordringer

Bestyrelsesarbejdet i andels- eller ejerboligforeninger er afgørende for en velfungerende og harmonisk ejendom både socialt og økonomisk. 

Forbedring af ejendommens tilstand gennem omhyggelig planlægning og vedligehold kan sikre en stabil økonomi og øget ejendomsværdi

Optimer energiforbruget i jeres forening med effektive løsninger, der reducerer omkostningerne og fremmer ansvarlig brug af energikilder.

I boligforeninger er vi fælles om mange faciliteter, der er vigtige for beboernes komfort, trivsel og daglige bekvemmelighed. 

Ved at styrke bygningens beskyttelse mod vejrpåvirkninger, kan I opnå et bedre indeklima samt lavere energiforbrug.

Udendørs områder og faciliteter i boligforeningen spiller en essentiel rolle for beboernes livskvalitet og velvære

Sikring af andels- og ejerboligforeninger mod skader er væsentligt for både beboernes sikkerhed og ejendommens værdi. 

Tilmeld boligforening

Modtag automatisk gratis materialer med posten samt nyhedsbrev med viden, inspiration og invitationer til events.