For mange boligforeninger kan det være svært at se vejen til målet om at få etableret ladestandere. Her er derfor nogle konkrete råd til bestyrelserne i landets foreninger.
Hvorfor er det vigtigt at få etableret ladestandere i boligforeningen? Salget af elbiler stiger år for år. Energistyrelsen forventer, at der vil være 1 mio. elbiler eller plug-in hybridbiler på de danske veje i 2030. Det er ca. en tredjedel af den samlede mængde biler i Danmark. Fra i dag og frem til 2030 vil der derfor komme flere og flere elbiler på parkeringspladserne ude i boligforeningerne. Og dermed stiger behovet for at lade dem naturligvis også. Hvis en forening ikke på nuværende tidspunkt har behov for ladestandere, så får den det altså inden længe.
Behovet for ladestandere
For at undgå frustrationer er det godt at være på forkant med behovet: Det er nemlig meget nemmere at skulle udvide en eksisterende ladestanderinstallation end at skulle etablere den i første omgang. Hvis man har gjort den første installation klar til at blive udvidet, er det både hurtigere og billigere at få flere ladestandere anden gang. Samtidig med at der er penge at spare, bliver boligforeningen også bedre i stand til at reagere hurtigt, når behovet stiger.
Ladestandere gør det desuden mere attraktivt for beboerne at anskaffe sig elbiler, og boligforeningen bliver et mere attraktivt sted at bo, hvilket afspejles i ejendomsværdien og glade beboere.
Hvordan kommer man så videre i retning af et konkret forslag i foreningen, når man anerkender, at behovet for ladestandere kun vil stige?
Hvad bestyrelsen skal sætte sig ind i
Når der skal præsenteres et gennemarbejdet forslag til generalforsamlingen, skal bestyrelsen helst forinden have sat sig ind i:
-
Hvor mange ladeudtag der er behov for.
-
Hvor strømmen skal trækkes fra.
-
Hvad etableringen vil koste, og hvordan den skal finansieres.
-
Hvilke ladeoperatører der er relevante.
>
“Et forslag vil også have større chance for at blive stemt igennem, hvis det ledsages af en plan for, hvordan man undgår parkeringsproblemer”
Besvarelsen af de tre sidste punkter vil være situationsbestemte og bliver derfor ikke gennemgået her. Men det første punkt om antallet af ladeudtag kan besvares ret enkelt: En elbilist, som kører 15.000-20.000 km om året, skal lade ca. hver 3.-6. dag. Og da man lader på forskellige tidspunkter, kan op til tre biler i gennemsnit deles om et ladeudtag på en fælles parkeringsplads. For at finde frem til hvor mange ladeudtag en forening har behov for, skal man derfor kende til antallet af elkøretøjer i foreningen og dividere antallet med tre.
Man skal dog være opmærksom på, at det aktuelle behov i boligforeningen godt kan ligge betydeligt over gennemsnittet, hvis nogle elbilejere har meget store kørselsbehov, eller hvis langt over 60% af de biler, der skal lade, er plug-in hybridbiler.
Det er en fordel, hvis bestyrelsen allerede fra begyndelsen undersøger, om foreningens behov er gennemsnitligt eller ej, så antallet af ladeudtag tager højde for eventuelle afvigelser fra gennemsnittet.
En ting er, hvad man skal vide for at kunne præsentere et godt forslag, noget andet er, hvordan man øger chancen for at få stemt det igennem.
Sådan får man stemt forslaget igennem til generalforsamlingen
Et flertal ved generalforsamlingen kræver, at man kan overbevise dem, der ikke skal bruge ladestanderne om at stemme for forslaget. Hvis de beboere oplever, at forslaget også tager hensyn til dem, vil de være langt mere tilbøjelige til at stemme for det. For at vinde deres stemme bør forslaget derfor afbøde de problematikker, det ellers kunne føre med sig. Her er nogle måder, hvorpå forslaget kan tage hensyn til beboerne uden elbil
Hvis der f.eks. er nogle parkeringspladser, der er de mest populære, så kan det være en god ide at undgå at placere ladestanderne ved dem. Ellers kan bilisterne uden elbil komme til at føle, at deres foretrukne parkeringspladser bliver taget fra dem, hvilket er både unødvendigt og gør dem mindre tilbøjelige til at stemme for forslaget.
Derudover kan man overveje, om forslaget skal inkludere en måde at gøre investeringen omkostningsneutral for ikke-elbilister. De beboere vil i så fald få en installation foræret, der øger værdien af deres ejendom. Det er svært at sige nej til.
Et forslag vil også have større chance for at blive stemt igennem, hvis det ledsages af en plan for, hvordan man undgår parkeringsproblemer: Hvis man kan se, at der kommer til at være rift om ladestanderne i foreningen, kan man indføre tidsbegrænsninger for at sikre, at folk ikke holder i vejen, når de er færdige med at lade deres elbil eller plug-in hybridbil.
Hvis man derimod regner med, at pladserne ved ladestanderne i foreningen tit kommer til at stå tomme, kan man risikere at have det modsatte problem: Bilisterne uden elbil mangler et sted at parkere, og de eneste ledige pladser er ved ladestanderne. I så fald giver det rigtig god mening at lave regler for, hvornår det er i orden at parkere på de dedikerede elbilpladser, selvom man kører benzin- eller dieselbil.
>
“Hvis en forening ikke på nuværende tidspunkt har behov for ladestandere, får de det inden længe.”
Ved at indføre mere eller mindre officielle regler for parkering ved ladestanderne kan man altså undgå at skabe parkeringsproblemer. Det kommer også de beboere til gode, der har biler, som ikke skal lades op med el, og de vil derfor være mere tilbøjelige til at stemme for forslaget, hvis det fra begyndelsen præsenteres ved siden af en plan for parkering.
Der er altså størst chance for at få stemt ladestandere igennem til generalforsamlingen, hvis man forinden har forberedt løsninger på de problemer, beboerne kunne have med forslaget.
Denne artikel er skrevet af Chris Jønsson, Uvildig rådgiver, Ladeløsning
Den fulde artikel kan læses i Magasinet Min Boligforening.