I flere og flere boligforeninger opstår behovet for ladestandere. En ladeløsning skal give økonomisk tryghed og et minimum af administration, siger Martin Nymark Christiansen fra HomeCharge/DKTV.
Markedet for ladeløsninger til elbilen kan virke som en jungle. Kørselsmønster, flat rate-abonnementer og aftaler med eller uden service. Elbilejere må gøre sig mange overvejelser, inden de vælger en ladeløsning. Derfor kan det være en fordel at vælge en enkel og komplet alt-i-én ladeløsning.
“Vi leverer ladeboks, installation, administration og service, og vores løsning er designet til at give foreningerne økonomisk tryghed, en høj driftsikkerhed og et minimum af administration. Det skal være enkelt og let at forstå. Foreningen ejer ladeboksen, og der er ingen skjulte gebyrer og ingen bindinger. Man betaler kun for det man bruger,” siger Martin Nymark Christiansen, produktspecialist
i HomeCharge/DKTV.
Skalérbar løsning med minimum af administratioin
“Løsning styres via en app, der giver brugerne et hurtigt overblik over ledige ladestandere. Brugernes afregning foregår direkte ved opladningen, og alt forbrug, udvikling og refusion af elafgifter mm, kan nemt følges af foreningens administrator,” fortæller Martin Nymark Christiansen.
Den effektive opladning og et minimum af administration gør, at løsningen er ideel for boligforeninger. “Ingen forening er ens, så derfor skal den enkelte løsning skræddersys til foreningens behov. DKTV står for installation, drift, service og administration. Der er derfor intet papirarbejde eller ekstra administrationsarbejde i løsningen. Desuden er løsningen skalérbar i forhold til både hardware, software og kabler, så den enkelte forening nemt kan udvide ladeløsningen i takt med et stigende antal el-biler,” siger Martin Nymark Christiansen og tilføjer, at foreningen selv bestemmer, hvem der skal have mulighed for at bruge ladeboksen.
Foreningen bestemmer selv strømprisen
Foreningens beboere kan oplade både hjemme og ude på +150.000 ladestandere i Danmark og hele Europa via en app. Appen er ifølge Martin Nymark Christiansen en optimal løsning for foreninger, som gerne vil tilbyde opladning af elbiler på egne ladestandere, men som ikke vil være afhængig af ladebrikker, ladekort eller lange abonnementsaftaler.
”Foreningen bestemmer selv, hvad prisen for at oplade skal være. Prisen vil kunne følge den aktuelle spotpris, så foreningen hele tiden sikres mod evt. underskud. Foruden at fastsætte strømprisen, er det også foreningen, som tildeler adgangen til foreningens beboer, således at man sikrer, at der kun er kendte brugere på ladeløsningen. Foreningen kan også vælge at åbne op for gæsteladninger, således kan foreningen have én pris til foreningens egne brugere og én pris til gæster,” siger Martin Nymark Christiansen og fortsætter:
“Prisen på strømmen kan sættes op til at følge strømbørsen NordPools udvikling, så laderne hele tiden kan følge dags- og timepriserne, så der undgås økonomiske overraskelser. På den måde kan foreningen undgå underskud i ladeløsningen, da den selv fastsætter priserne. Dermed har foreningen også mulighed for at finansiere og tjene på løsningen helt uden at risikere at skulle dække differencen mellem det, som tilbagebetales af ladeoperatøren og deres reelle strømpris.” Martin Nymark Christiansen tilføjer derudover, at appen også sørger for elrefusionen.
Udnyt overskudsstrøm
Ud over individuel prisfastsættelse og flere features, der letter administrationen, giver løsningen også mulighed for at udnytte den strøm, der allerede er i foreningen. Med Easee Equalizer får ladeboksene mest mulig muligt overskud af den strøm, som er i bygningen – det kunne eksempelvis være i forbindelse med et vaskeri, hvor der er indkøbt en del strøm, som kun bruges i perioder. I de mellemliggende perioder føres strømmen ud til laderne. På den måde udnyttes overskudsstrømmen. Equalizeren kan nemlig aflæse det totale strømforbrug i ejendommen, så strømmen udnyttes bedst muligt ved at balancere strømmen mellem de forskellige strømkredsløb. Derudover har app’en en kø-funktion til bedre udnyttelse af ladestanderne, lyder det afsluttende fra Martin Nymark Christiansen.
Sådan kommer I igang:
Processen for etablering af ladestandere
-
Opstart: Hvis det er beboerne, der ønsker ladestandere i en boligforening, kan de komme med en indstilling til beboermødet, hvor forslaget bliver taget op.
-
Undersøgelse: En spørgeundersøgelse blandt beboerne kan være med til at belyse det reelle behov.
-
Tilskud: Hvis der skal søges om tilskud, skal en ansøgning sendes til Bolig- og Planstyrelsen, hvor antal beboere, lokation og ’ladestander-behov’ skal fremgå.
-
Opmåling og beregning: Projektet kommer i udbud, og 3-5 forskellige udbydere besigtiger lokationen, opmåler og beregner, og derudfra gives tilbud.
-
Beslutning: Der indkaldes til beboermøde eller generalforsamling, hvor de forskellige tilbud præsenteres for beboerne, og via en afstemning bliver den endelige udbyder valgt.
-
Tilskud: Anden del af ansøgningen om tilskud sendes til Bolig- og Planstyrelsen inkl. selve budgettet. Her bliver selve byggeprojektet godkendt, og man afventer tilsagn fra Bolig- og Planstyrelsen.
-
Etablering: Den valgte udbyder projekterer opgaven og henter gravetilladelse fra den pågældende kommune. Installation igangsættes.
-
Onboarding: Efter installationen skal beboerne bydes velkommen og have adgang til en app, som skal benyttes ved opladning af sin el- eller hybridbil.
Artiklen er skrevet af Tina Bech-Mikkelsen, Marketing, DKTV
Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.