Konflikthåndtering

En utilfreds beboer, der bliver ved med at skrive til bestyrelsen. To naboer, der ikke længere kan tale sammen. Eller en uenighed i bestyrelsen, som gør det svært at træffe beslutninger.

Konflikter kan opstå i alle boligforeninger. Men som frivilligt bestyrelsesmedlem kan det være svært at vide, hvad man skal gøre, når stemningen bliver anspændt, og dialogen går i hårdknude.

Hvornår er det egentlig bestyrelsens ansvar at blande sig? Hvordan tager I den svære samtale? Og hvordan undgår I, at én konflikt kommer til at fylde hele bestyrelsesarbejdet?

På denne gratis CaféAften sætter vi fokus på de konflikter, bestyrelser møder i hverdagen – både mellem beboere, mellem bestyrelsen og beboerne og internt i bestyrelsen. I får konkrete værktøjer til at håndtere svære samtaler, større indsigt i bestyrelsens rolle og mulighed for at stille jeres egne spørgsmål direkte til eksperterne.

Det får I ud af at deltage:

  • Viden om, hvornår bestyrelsen bør gribe ind i en konflikt – og hvornår den ikke bør

  • Konkrete værktøjer til at håndtere svære samtaler med beboere

  • Gode råd til at forebygge, at uenigheder udvikler sig til større konflikter

  • Inspiration til at håndtere uenigheder og samarbejdsproblemer internt i bestyrelsen

  • Indsigt i, hvornår det kan være relevant at inddrage andre eller søge hjælp udefra

  • Mulighed for at stille spørgsmål til eksperter og udveksle erfaringer med andre boligforeninger

I behøver ikke stå midt i en konflikt for at deltage. CaféAftenen er også for jer, der gerne vil være bedre forberedt, næste gang en vanskelig situation opstår.

For konflikthåndtering handler ikke om at undgå enhver uenighed, men om at kunne håndtere den på en måde, der skaber plads til dialog og lader bestyrelsen komme videre med sit arbejde.

Inviter resten af bestyrelsen

Husk at invitere dine bestyrelseskolleger med. Hvis de ikke kan, er du velkommen til at tage en beboer, ven eller partner med i stedet.

Sådan foregår CaféAftenen

16.30
Dørene åbner
Vi byder på kaffe og kage, inden arrangementet går i gang.

17.00
Faglige oplæg
Vi dykker ned i dagens emne og deler konkrete indsigter og erfaringer.

17.45 (ca.)
Spørgsmål, dialog og netværk
Der bliver god tid til spørgsmål, dialog og erfaringsudveksling med andre bestyrelser.

18.30 (ca.)
Tak for i aften

Sådan foregår CaféAftenen

16.30
Dørene åbner
Vi byder på kaffe og kage, inden arrangementet går i gang.

17.00
Faglige oplæg
Vi dykker ned i dagens emne og deler konkrete indsigter og erfaringer.

17.45 (ca.)
Spørgsmål, dialog og netværk
Der bliver god tid til spørgsmål, dialog og erfaringsudveksling med andre bestyrelser.

18.30 (ca.)
Tak for i aften