“Hvilket ansvar har bestyrelsen i en andels- eller ejerboligforening for brandsikkerheden i ejendommen, hvis den bliver opmærksom på forhold, der kan være i strid med brandreglerne?
Det kan eksempelvis være genstande i trappeopgangen, som spærrer flugt- og adgangsveje, eller ændringer inde i en lejlighed, som betyder, at en nødåbning bliver blokeret.
Er bestyrelsen forpligtet til at reagere, når den får kendskab til sådanne forhold – og kan bestyrelsen eller det enkelte bestyrelsesmedlem risikere at blive holdt ansvarlig, hvis der ikke bliver handlet? Og hvilke muligheder har bestyrelsen, hvis en beboer ikke efterkommer dens henstillinger?”
Ejerboligforening, Birkerød
Formand