August 2025 | Min Boligforening

Hvor længe er en vurdering af en andelsbolig gyldig?

“Vi er i tvivl om, hvor længe en vurdering af en andelsbolig er gyldig. Vores tidligere vurderingsmand angav en gyldighed på 6 måneder i sin rapport, men den nye gør ikke. Hvis vi som forening ønsker en fast gyldighedsperiode for vurderinger, skal det så fremgå af selve vurderingsrapporten, vores vedtægter eller fx vejledningen for køb og salg?”

Bestyrelsesmedlem
Andelsboligforening i København

Svar fra valuar

Hej, og tak for jeres spørgsmål.

Det er god kutyme at angive gyldighedsperioden for vurderingsrapporten vedrørende individuelle forbedringer. Der findes, mig bekendt, ingen specifik lovgivning på området, men en gyldighed på 6 måneder anses som standard i branchen.

Jeg har endnu ikke set dette skrevet ind i vedtægterne, men det kan med fordel tilføjes – ligesom man kan indarbejde regler om afskrivningsmetode, værdisætning af eget arbejde m.v.

En for gammel vurderingsrapport indebærer risiko for, at ændringer og slid over tid ikke afspejles korrekt i værdiansættelsen. Det kan føre til, at forbedringernes værdi bliver for høj og dermed ikke retvisende i forbindelse med overdragelse.

Med venlig hilsen

Peter Ryaa, indehaver og DiplomValuar, Valuaren

Kan vi lave regler i en offentlig tilgængelig baggård?

“Vi har en offentlig tilgængelig baggård med legeplads og boldbane, men mange udefrakommende overholder ikke regler som rygeforbud og ingen hunde – nok fordi reglerne ikke er synlige. Vi overvejer et skilt med velkomst og regler. Nogle mener, det ikke hjælper, men som stuelejer vil jeg gerne have noget at henvise til. Hvad er jeres erfaring og hvad kan I råde os til, hvis flere beboere gerne vil have, at besøgende udefra tager hensyn og udviser respekt for os som bor her?”

Bestyrelsesmedlem
Almen boligforening i Aarhus

Svar fra administrator

Kære bestyrelsesmedlem

Mange boligområder står i samme situation som jer: En fælles baggård, der er åben for offentligheden, men hvor udefrakommende ikke altid respekterer reglerne. Her er en praktisk guide til, hvordan I kan skabe klarhed, fællesskab og respekt for området – både i praksis og juridisk.

Synlige skilte – det første skridt: Opsæt et venligt velkomstsilt med klare regler og ikoner. Eksempel: “Velkommen! Ikke ryge, ingen hunde, respekt for legepladsen.”
Involver beboerne: Afhold et beboermøde for opbakning og overvej frivillige “værter” til at minde om reglerne.
Samarbejd med kommunen: Kontakt kommunen for støtte til skilte eller adgangsregulering (f.eks. låse porte om aftenen).
Håndhævelse af reglerne: Start med dialog, dokumentér gentagne problemer, og overvej konsekvenser for overtrædelse.
Juridiske rammer: Selvom baggården er offentligt tilgængelig, er den privat ejet af foreningen. I må fastsætte rimelige, ikke-diskriminerende regler (f.eks. rygeforbud, hunde i snor). Forbud mod bestemte grupper (f.eks. børn) er ikke tilladt.
Indførelse af regler: Vedtag reglerne på generalforsamlingen og kommuniker dem tydeligt.
Hvis nogen klager Forklar hensigten med reglerne og dokumentér begrundelsen.

Start med dialog og synlige skilte. Eskaler kun, hvis nødvendigt.

Med venlig hilsen

Kasper Fløe Svenningsen, adm. direktør, cand. jur., Blomfelt

Kan bestyrelsen forbyde opladning af batterier i cykelkælderen?

“Vi har i bestyrelsen drøftet opladning af elcykler- og elløbehjul i cykelkælderen. Kan bestyrelsen forbyde opladning af elcykler og elløbehjul i kælderen af hensyn til brandsikkerhed – selvom nogle beboere er uenige? Bestyrelsen tager udgangspunkt i ansvaret for fællesskabet, både beboerne og bygningen – og mener, at batterier kræver opsyn under opladning.

Hvad mener eksperter om bestyrelsens dilemma?”

Bestyrelsesformand
Andelsboligforening i København

Svar fra brandrådgiver

Til rette vedkommende

Kælderetage i en beboelsesejendom, betragtes generelt som et område med kort ophold. Derfor betragtes fordelingsgangen i kælder, heller ikke som en ”flugtvejsgang” (med tilhørende begrænsninger).

Der er således ikke lovhjemmel, for bestyrelse til at stille krav om, hvorvidt der må oplades elektriske apparater i kælderetagen.

Når det er sagt, findes der flere eksempler på, at batterier er brudt i brand under opladning. Det er især problematisk i et kælderrum, hvor en brand ubemærket kan udvikle sig over tid.

En løsning på problemet, kunne være at udpege et specifikt rum i kælder, der anvendes til opladning af batterier.

Her skal det sikres, at rummet udgør en brandcelle (bygningsdel klasse EI 60 [BD-bygningsdel 60]), uden åbninger mod tilstødende lokaler. Døren mellem rummet og fordelingsgangen, udføres som en dør klasse EI2 30-C [BD-dør 30]

Rummet indrettes med en røgalarm, og lydgiver monteres i fordelingsgang i kælder, samt i alle hovedtrappeopgange. Lydgive markeres med skilt ”Brand i cykelkælder”.

Med venlig hilsen

Henvisninger i BR18, vedrørende opladning af elektriske apparater:

Nedenstående henvisninger, vedrører anden anvendelse end ”kælderrum”, og skal derfor blot se som en orientering:

BR18, Kap 5, Kapitel 7: Drift-, kontrol- og vedligehold af brandforhold i og ved bygninger

Afsnit 7.3.2.1 – Opsætning af elektrisk eller elektronisk udstyr i flugtvejsgang, der giver anledning til brandrisiko, herunder ladeapparater, er ikke tilladt.
Afsnit 7.3.8.4 – Der stilles krav om udarbejdelse af specifikke ordensregler, for bygningsafsnit omfattet af §147 (typisk lokaler med stor personbelastning), herunder retningslinjer for opladning af elektriske apparater
Afsnit 7.3.9 – Der stilles krav om udarbejdelse af specifikke ordensregler, for ”Industri og Lagerbygninger”, herunder retningslinjer for opladning af elektriske apparater (gaffeltruck m.m.)

Thomas Lindberg, ingeniør og certificeret brandrådgiver, Ingeman Fischer

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Hvis du sidder med spørgsmål, en udfordring eller et dilemma i bestyrelsesarbejdet, kan du sende dem til vores brevkasse. Vi sender dem videre til en relevant ekspert – og deler svarene anonymt, så flere kan få gavn af det.

Spørgsmål og svar