“De nye krav til digitale bogføringssystemer træder i kraft 1. januar 2026. Har I nogle systemer, I vil anbefale til boligforeninger – eller kan I pege på, hvad man særligt skal være opmærksom på i den forbindelse?”
Andelsboligforening, Hadsten
Kasserer
Kære kasserer
Tak for dit spørgsmål. Kravet om digitalt bogføringssystem, som træder i kraft den 1. januar 2026, gælder for alle virksomheder – herunder også foreninger, som har en omsætning på minimum kr. 300.000 to år i træk. Alle indtægter, herunder boligafgift, medregnes som en del af omsætningen.
Der findes mange digitale bogføringssystemer. I Azets tilbyder vi også selv et online bogføringssystem i form af Azets Simplify, samt muligheden for at håndtere bogføringen uden at administrere hele foreningen. Det, I skal være opmærksomme på, når I vælger, er, at det er et krav, at systemet er godkendt af Erhvervsstyrelsen, da systemet skal overholde gældende regler for GDPR, IT-sikkerhed m.v.
Vælger I at benytte jer af et bogføringssystem, som ikke er godkendt af Erhvervsstyrelsen, har bestyrelsen selv ansvaret for, at systemet opfylder de tekniske krav til registrering, IT-sikkerhed m.v.
På Erhvervsstyrelsens hjemmeside er der en liste med godkendte bogføringssystemer:
Se listen her.
Hvis bestyrelsen selv skal stå for bogføringen, anbefales det at bruge et system med mulighed for support – eller at sørge for løbende rådgivning fra en revisor eller lignende. Dette skyldes, at opsætning af banken, registrering af de månedlige opkrævninger m.v. bør være korrekt fra start.
Hvis foreningen allerede har en professionel administrator, forventes det, at administrator anvender et digitalt bogføringssystem. Er man i tvivl, anbefaler vi, at foreningen undersøger dette hos sin administrator.
“Er der faste krav til, hvor meget man skal opholde sig i boligen – og hvem afgør, om beboelsespligten er opfyldt?”
Andelsboligforening, Fredericia
Formand
Kære formand i andelsboligforening
Tak for jeres spørgsmål. Som udgangspunkt defineres helårsbeboelse på samme måde i en andelsboligforening, som ved andre ejendomme der er underlagt bopælspligt. Der kan være afvigelser/tilføjelser, som vil fremgå af foreningens vedtægter. Ofte står der følgende i vedtægterne: ”Andelshaveren er forpligtet til at flytte ind i andelsboligen og benytte andelsboligen til helårsbeboelse for sig og sin husstand.”, samt at andelshaver er forpligtet til at bebo boligen.
Hvis vi tager udgangspunkt i, at der ikke fremgår andet end ovenstående i vedtægterne, er der følgende krav til helårsbeboelse.
Hvis en andelshaver ikke bor i sin lejlighed, har bestyrelsen både ret og pligt til at reagere. Vi oplever ofte denne udfordring i forbindelse med at en andelshaver flytter i sommerhus eller kolonihave i længere perioder hen over sommeren, dette overholder oftest hverken bopælspligten eller vedtægterne.
Bestyrelsen skal altid handle sagligt og dokumenteret – ikke på rygter eller antagelser. Alle skridt bør ske skriftligt og i overensstemmelse med vedtægterne og gældende lovgivning. Det er kommunen der afgør om bopælspligten er opfyldt.
Her er, hvad en bestyrelse typisk kan og bør gøre:
“Jeg bor i en boligblok, hvor vi kæmper med både sølvfisk og skægkræ – og det er efterhånden et omfattende problem. De kommer frem fra sprækker under gulvlister, bag komfuret, ved hoveddøren og inde i køkkenskabe. Jeg har også set dem komme op fra håndvask og køkkenvask, og nogle gange finder jeg dem oven på kaffemaskinen eller i sammenfoldet sengetøj. De findes også på altanen og i kælderen.
Vi er flere beboere, der holder rent og forsøger os med limfælder, insektgift og kisel under listerne – men vi fanger stadig mange, og problemet forsvinder ikke.
Er det realistisk at slippe helt af med skægkræ og sølvfisk i en boligblok – og hvad skal der i så fald til?”
Almen boligforening, Vejle
Beboer
Tak for dit spørgsmål.
Skægkræ og sølvfisk trives i mørke og fugtige omgivelser – og de kan være svære at komme helt af med, især i større ejendomme. Det er dog muligt at reducere problemet markant med en kombination af grundig rengøring, fugtkontrol og professionel bekæmpelse.
Som beboer kan man selv gøre meget: Hold boligen tør og ren, tæt revner og sprækker, minimer hjemtagning af papkasser og emballage (de kan indeholde skægkræ), og brug evt. limfælder strategisk til at overvåge, om der er insekter. Men når problemet breder sig til fællesarealer som kældre og opgange, bør boligforeningen tage over. Her anbefaler vi en samlet indsats med professionel behandling af hele ejendommen.
Hos Kiltin anvender vi godkendte bekæmpelsesmidler og en kombination af bl.a. gel og limfælder. Midlerne placeres målrettet i sprækker, bag paneler og ved rørgennemføringer, hvor skægkræ og sølvfisk typisk gemmer sig. Behandlingen tilpasses bygningens type og omfanget af problemet, og vi rådgiver også om forebyggende tiltag som fugtstyring, tætning af bygningsdele og løbende overvågning.
Med venlig hilsen
Hvis du sidder med spørgsmål, en udfordring eller et dilemma i bestyrelsesarbejdet, kan du sende dem til vores brevkasse. Vi sender dem videre til en relevant ekspert – og deler svarene anonymt, så flere kan få gavn af det.
