Spørgsmål og svar

Hvordan vælger vi de rigtige vinduer og døre til ejendommen?

“Vi står over for at skulle udskifte vinduer og døre i vores ejendom. Hvad bør bestyrelsen være opmærksom på, når vi skal vælge nye – både når det gælder kvalitet, levetid og behovet for løbende vedligeholdelse?

Og hvordan vurderer vi, hvilken løsning der bedst passer til vores ejendom?”

Andelsboligforening, Vordingborg
Formand

Svar fra byggeteknisk rådgiver

Tak for spørgsmålet.

Først og fremmest er det altid værd at overveje, om de eksisterende døre og vinduer kan bevares og restaureres. Ofte oplever vi dog, at en udskiftning kan blive uundgåelig, fx hvis de ikke er blevet vedligeholdt i lang tid, eller hvis de indeholder miljøskadelige stoffer.

En vindues- og dørudskiftning handler om meget mere end blot at vælge et nyt produkt. Før I tager stilling til materialer og priser, bør ejendommens bevaringsværdi samt eventuelle krav i lokalplaner, servitutter eller facadecensurer undersøges.

Dernæst bør I som bestyrelse overveje både funktion og komfort. Et vindue skal ikke kun se rigtigt ud, men også passe til ejendommens placering og beboernes behov.

Materialevalget er også vigtigt at forholde sig til, for det har stor betydning for både levetid og vedligeholdelse. Trævinduer giver ofte det mest autentiske udtryk, men kræver løbende malerbehandling. Træ/alu-vinduer reducerer vedligeholdelsesbehovet væsentligt, mens andre løsninger kan have både æstetiske og tekniske begrænsninger.

Levetiden afhænger ikke kun af selve vinduet eller døren, for fugerne omkring elementerne er lige så afgørende for tæthed og holdbarhed og bør vælges og udføres med omhu. Defekte fuger kan medføre både fugtskader og unødigt vedligehold.

Den bedste løsning findes derfor sjældent ved alene at sammenligne priser, men derimod ved at vurdere helheden: bygningens arkitektur, myndighedskrav, beboernes ønsker, energiforhold, støjpåvirkning samt de fremtidige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Alt det kan en byggeteknisk rådgiver hjælpe og guide jer igennem.

Et vellykket projekt er i det hele taget kendetegnet ved, at de nye vinduer og døre både respekterer ejendommens karakter og fungerer optimalt i mange år frem.

Med venlig hilsen

Eksempler på forhold, I bør være opmærksomme på

  • Lokalplaner og servitutter: Det er ikke altid muligt frit at vælge udformning, sprosser, rammeprofiler eller materialer på sine døre og vinduer, for kommunen kan stille krav om, at det oprindelige arkitektoniske udtryk bevares. Det gælder især for bevaringsværdige ejendomme.
  • Funktion og komfort: Friskluftsventiler i vinduer kan fx være en god løsning i nogle ejendomme, men mod stærkt trafikerede eller støjbelastede veje kan de forringe vinduets støjdæmpende egenskaber betydeligt. Ligeledes bør man tage stilling til åbningsfunktioner, rengøringsmuligheder, ventilationsforhold og eventuelle ønsker om forbedret indbrudssikring.

Må en erhvervsandel i en øvre kælder indrettes til bolig?

“I vores andelsboligforening har vi en erhvervsandel, som ligger i det, der i BBR betegnes som ”øvre kælder”, hvor gulvet ligger under gadeniveau. På samme etage har vi et fælleslokale, der tidligere blev anvendt som udlejningsbolig. Denne anvendelse ophørte i forbindelse med en byfornyelse af ejendommen, blandt andet fordi gulvet ligger under gadeplan.

Nu ønsker andelshaveren i erhvervsandelen at indrette en del af lokalerne til bolig.

Hvilke regler gælder, hvis man ønsker at ændre anvendelsen af en erhvervsandel i en kælder til beboelse? Kan lokaler, hvor gulvet ligger under gadeniveau, overhovedet godkendes til bolig, og hvilke krav og godkendelser skal i så fald være opfyldt?”

Andelsboligforening, København
Næstformand

Svar fra byggeteknisk rådgiver

Tak for spørgsmålet.

En ændring fra erhverv til bolig er en væsentlig anvendelsesændring og kræver som udgangspunkt byggetilladelse fra kommunen. Kommunen skal samtidig vurdere, om anvendelsen er i overensstemmelse med lokalplanen og øvrige bestemmelser for ejendommen. At et lokale tidligere har været anvendt som bolig, giver ikke i sig selv ret til at genoptage boligbrugen, hvis den lovlige anvendelse siden er ændret.

Det afgørende problem i den beskrevne situation er gulvniveauet. Efter BR18 § 206 må gulvet i beboelsesrum og køkken som udgangspunkt ikke ligge lavere end det naturlige terræn udenfor. Kun ved særlige terrænforhold kan kravet fraviges, hvis gulvet ligger over terræn langs mindst én vinduesvæg. Det er altså terrænet omkring bygningen – ikke alene betegnelsen ”øvre kælder” i BBR eller gadeniveauet – der skal vurderes konkret. Hvis gulvet ligger under naturligt terræn ved de relevante facader, vil det normalt være en væsentlig hindring for godkendelse til beboelse.

Derudover skal den nye bolig opfylde de relevante krav i bygningsreglementet, blandt andet til boligens indretning, loftshøjde, dagslys og udsyn, ventilation og indeklima, fugt og radon, brand- og flugtvejsforhold, lyd, energi, adgangsforhold samt vand- og afløbsinstallationer. BR18 § 379 stiller eksempelvis krav om tilstrækkeligt dagslys i beboelsesrum og køkken, og rummene skal have vinduer, der giver tilfredsstillende udsyn.

Derfor bør I som forening og andelshaver få foretaget en byggeteknisk og myndighedsmæssig forhåndsvurdering, inden der projekteres eller bygges. Kommunens byggetilladelse – og efterfølgende færdigmelding og ibrugtagning efter de gældende regler – er afgørende for, om lokalerne lovligt kan anvendes som bolig.

Med venlig hilsen

Kan fællesarealer fordeles mellem ejerne?

“Hvilke muligheder har en ejerforening for at give enkelte ejere eksklusiv brugsret til bestemte dele af foreningens fællesarealer, fx haver, terrasser eller parkeringspladser?

Skal en eventuel fordeling følge lejlighedernes fordelingstal, eller kan arealerne fordeles på anden vis? Og hvordan kan en eksklusiv brugsret sikres juridisk – eksempelvis ved tinglysning?”

Ejerboligforening, Skanderborg

Kasserer

Svar fra ejendomsadministrator

Hej og tak for spørgsmålet.

Ja, en fælles have, terrasse eller parkeringsplads kan godt være forbeholdt én ejer. Det kaldes eksklusiv brugsret: Arealet er stadig fælles, men kun denne ejer må bruge det.

Arealerne behøver ikke at blive fordelt efter lejlighedernes fordelingstal. En stor lejlighed har altså ikke nødvendigvis krav på en større have. Ordningen må dog ikke urimeligt favorisere nogle ejere på de andres bekostning.

Bestyrelsen kan som udgangspunkt ikke selv tildele en sådan ret. Det kræver en beslutning på generalforsamlingen. Tjek dog altid foreningens egne vedtægter og eksisterende rettigheder til arealet. Normalvedtægten gælder, hvor den ikke er gyldigt fraveget.

Efter normalvedtægten kræver en aftale med mere end fem års uopsigelighed mindst 2/3-flertal efter både antal ejere og fordelingstal. Det samme gælder kortere aftaler, hvis de indebærer en væsentlig disposition over fællesejendommen.

Beskriv ordningen skriftligt, gerne i vedtægterne med bilag, så den er tydelig for alle. Fastlæg arealet, vedligeholdelse, betaling, opsigelse, og om retten følger lejligheden ved salg.

Brugsretten kan sikres ved tinglysning. For afgrænsede grundarealer kræves et rids og digital stedfæstelse, der opfylder tinglysningskravene. Lad gerne en landinspektør stå for dette.

For dele af grunden skal aftalen som udgangspunkt kunne ophøre senest 30 år efter foreningens opsigelse. Den kan godt løbe længere, men må ikke på noget tidspunkt binde foreningen i mere end 30 år, jf. udstykningsloven.

Søg gerne juridisk bistand, så både beslutningen og aftalen kommer ordentligt på plads.

Med venlig hilsen

Hvor længe gælder en beslutning truffet på generalforsamlingen?

“Hvis generalforsamlingen vedtager et forslag, hvor det ikke fremgår, hvor længe beslutningen skal gælde, hvor længe er den så gyldig?

Gælder beslutningen, indtil generalforsamlingen træffer en ny beslutning om emnet, eller bortfalder den eksempelvis efter et år eller ved næste ordinære generalforsamling?”

Andelsboligforening, Ringsted
Bestyrelsesmedlem

Svar fra ejendomsadministrator

Tak for spørgsmålet

En generalforsamlingsbeslutning har som udgangspunkt ingen udløbsdato. Er den gyldigt vedtaget og ikke tidsbegrænset, gælder den normalt, indtil den ændres eller ophæves ved en ny gyldig beslutning. Der er ingen generel lovregel for foreninger om, at beslutninger automatisk bortfalder efter et år eller ved næste ordinære generalforsamling.

Men det afhænger også af, hvad der er besluttet, og hvad foreningens vedtægter og de regler, der gælder for foreningen, siger. Et budget gælder eksempelvis for en bestemt periode, og et bestyrelsesvalg gælder for den fastsatte valgperiode. En beslutning om et konkret arbejde er heller ikke en stående tilladelse til at gentage arbejdet år efter år.

Vil medlemmerne ændre en tidligere beslutning, skal forslaget behandles efter de regler, der gælder for netop den beslutning. Generalforsamlingen kan dog ikke nødvendigvis gøre alt om. Har foreningen allerede indgået en bindende aftale eller givet nogen en beskyttet rettighed, skal der tages hensyn til det.

Beslutningens varighed må ikke forveksles med muligheden for at anfægte den. Mener et medlem, at beslutningen er ugyldig, bør medlemmet reagere hurtigt. Efter retspraksis kan retten til at gøre indsigelse gå tabt ved passivitet. Vedtægterne kan også indeholde regler om indsigelser og frister, hvis betydning må vurderes konkret.

Skriv derfor klart i forslaget og referatet, om beslutningen gælder indtil videre, i en bestemt periode eller kun vedrører en enkelt opgave. Søg juridisk bistand, hvis der er tvivl om gyldigheden eller fristen for at reagere.

Med venlig hilsen

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Hvis du sidder med spørgsmål, en udfordring eller et dilemma i bestyrelsesarbejdet, kan du sende dem til vores brevkasse. Vi sender dem videre til en relevant ekspert – og deler svarene anonymt, så flere kan få gavn af det.