Spørgsmål og svar

Hvor langt rækker bestyrelsens ansvar for brandsikkerheden?

“Hvilket ansvar har bestyrelsen i en andels- eller ejerboligforening for brandsikkerheden i ejendommen, hvis den bliver opmærksom på forhold, der kan være i strid med brandreglerne?

Det kan eksempelvis være genstande i trappeopgangen, som spærrer flugt- og adgangsveje, eller ændringer inde i en lejlighed, som betyder, at en nødåbning bliver blokeret.

Er bestyrelsen forpligtet til at reagere, når den får kendskab til sådanne forhold – og kan bestyrelsen eller det enkelte bestyrelsesmedlem risikere at blive holdt ansvarlig, hvis der ikke bliver handlet? Og hvilke muligheder har bestyrelsen, hvis en beboer ikke efterkommer dens henstillinger?”

Ejerboligforening, Birkerød
Formand

Svar fra ejendomsadministrator

Hej, og tak for spørgsmålet.

Bestyrelsen i en andels- eller ejerboligforening er ikke brandmyndighed, men har ansvar for, at ejendommen drives og vedligeholdes forsvarligt. Derfor skal bestyrelsen reagere, hvis den bliver opmærksom på forhold, der kan true brandsikkerheden, fx genstande i opgangen, som spærrer flugtveje, eller ændringer, der blokerer en nødåbning.

Som udgangspunkt bør problemer håndteres med dialog og skriftlige påmindelser med henvisning til husorden og vedtægter samt en frist for at bringe forholdet i orden. Ved konkret og nærliggende fare kan bestyrelsen reagere straks, fx ved midlertidigt at få fjernet genstande og kontakte brandvæsen eller kommunens brandmyndighed.

Hvis cykler, barnevogne mv. skal fjernes fra opgangen, bør beboerne varsles tydeligt. Efter fristen kan effekterne flyttes, men det bør dokumenteres med fx fotos eller en liste, og effekterne bør opbevares en periode, så de kan udleveres. Det mindsker risikoen for misforståelser og påstande om tyveri.

Bestyrelsesmedlemmer kan i princippet blive ansvarlige, hvis klare og alvorlige risici ignoreres. En konsekvent og dokumenteret praksis er derfor vigtig, og en bestyrelsesansvarsforsikring kan være relevant. Ved fortsat misligholdelse kan bestyrelsen bruge de sanktioner, som vedtægter og husorden giver, i alvorlige tilfælde også bod eller eksklusion. Hvor langt bestyrelsen kan gå, afhænger altid af foreningens egne regler.

Med venlig hilsen

Støjgener fra skiftende Airbnb-gæster – hvad kan bestyrelsen gøre?

“I vores andelsboligforening bliver flere lejligheder udlejet via Airbnb. Det giver udfordringer for nogle af de øvrige beboere, blandt andet på grund af støj.
I et konkret tilfælde oplever en underbo gentagne gener fra løb og støj fra børn i lejligheden ovenover. Tidligere har der været en god dialog mellem de to andelshavere om problemet. Udfordringen er nu, at lejligheden ovenpå ofte udlejes via Airbnb, og der derfor løbende flytter nye familier ind. Underboen skal derfor igen og igen tage kontakt til nye gæster om støjen.

Hvordan bør en andelshaver håndtere tilbagevendende støjgener, der opstår som følge af skiftende Airbnb-gæster? Hvis ansvar er det at håndtere problemet, og hvordan bør bestyrelsen forholde sig til klager heraf?”

Andelsforening, Frederiksberg
Bestyrelsesmedlem

Svar fra ejendomsadministrator

Hej, og tak for spørgsmålet.

Når en andelsbolig udlejes via Airbnb, er det fortsat andelshaveren, der over for foreningen har ansvaret for, at husorden og god skik og orden overholdes – også når det er skiftende gæster, der støjer.

Som underbo kan man først forsøge dialog med gæsterne og andelshaveren. Ved tilbagevendende gener bør episoderne dokumenteres, og der bør klages skriftligt til bestyrelsen.

Bestyrelsen skal reagere på begrundede klager. Det vil typisk ske ved en skriftlig påtale til andelshaveren med krav om, at støjgenerne ophører. Hvis korttidsudlejningen samtidig har et omfang, der strider mod vedtægterne, kan bestyrelsen kræve, at udlejningen bringes i overensstemmelse med reglerne.

Fortsætter generne, kan bestyrelsen – afhængigt af vedtægterne og forholdets grovhed – skærpe reaktionen med gentagne advarsler og i sidste ende eksklusion. Det forudsætter klare påbud, god dokumentation og en sanktion, der står mål med misligholdelsen. Hvor langt bestyrelsen kan gå, afhænger derfor altid af foreningens konkrete vedtægter og husorden.

Med venlig hilsen

Skal vi installere individuelle vandmålere i lejlighederne?

“I vores ejerforening har vi i dag ikke individuelle vandmålere i lejlighederne. Vi er blevet opmærksomme på, at der fra 1. januar 2026 gælder krav om fjernaflæselige målere.

Gælder kravet også for ejerforeninger, hvor der ikke allerede er installeret individuelle målere til måling af koldtvandsforbruget? Eller gælder det alene eksisterende målere, som skal udskiftes eller gøres fjernaflæselige?”

Ejerboligforening, Lyngby
Bestyrelsesformand

Svar fra specialist i forbrugsregnskaber og energimåling

Hej, og tak for spørgsmålet.

Det er vigtigt at holde tungen lige i munden, når man taler om reglerne for vandmålere, da der gælder forskellige krav for henholdsvis koldt og varmt vand.

Koldtvandsmålere er ikke omfattet af EED-direktivet eller kravet om individuelle målere. Har I derfor ikke individuelle koldtvandsmålere installeret i dag, er der ikke som følge af disse regler krav om, at I skal etablere dem.

Derimod forholder det sig anderledes med varmt vand. Siden 31. december 2016 har der været krav om individuelle varmtvandsmålere, hvis det er teknisk gennemførligt og omkostningseffektivt, jf. målerbekendtgørelsen.

Varmtvandsmålere bruges i varmeregnskabet til at fordele udgiften til opvarmning af varmt brugsvand efter det faktiske forbrug. De er omfattet af EED-kravene og skal være fjernaflæselige senest 1. januar 2027.

Hvis jeres varmtvandsmålere allerede er fjernaflæselige, data indsamles automatisk, forbrugerne har adgang til oplysningerne og notificeres månedligt, lever I som udgangspunkt op til denne del af EED-kravene.

Selvom der ikke er krav om individuelle koldtvandsmålere, vælger mange ejer- og boligforeninger alligevel at installere dem. Det gør det muligt at fordele vandudgiften efter det faktiske forbrug og skaber større gennemsigtighed.

Med venlig hilsen

Kort om EED

EED er EU’s energieffektivitetsdirektiv og er indarbejdet i dansk lovgivning.

  • Fjernaflæsning: Fra 1. januar 2027 skal energi-, varmtvands- og varmefordelingsmålere kunne fjernaflæses, medmindre det kan dokumenteres, at det ikke er omkostningseffektivt. Koldtvandsmålere er ikke omfattet.
  • Adgang til forbrugsdata: Forbrugerne skal have adgang til oplysninger om deres eget forbrug.
  • Månedlige forbrugsnotifikationer: I fyringssæsonen skal hver forbruger mindst én gang om måneden have information om, at de kan tjekke deres forbrug.

Bliv klogere på EED og kravene. Læs mere her.

Dyk ned i målerbekendtgørelsen. Se paragraf 5 og 6 om individuel måling af vand. Læs målerbekendtgørelsen her.

Prøv Brunatas vandspildsberegner: Se, hvad selv små lækager kan koste jer. Prøv beregneren her.

Læs mere om individuel vandmåling. Læs mere her.

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Hvis du sidder med spørgsmål, en udfordring eller et dilemma i bestyrelsesarbejdet, kan du sende dem til vores brevkasse. Vi sender dem videre til en relevant ekspert – og deler svarene anonymt, så flere kan få gavn af det.