Byggeaffald tegner sig for ca. 35% af alt affald i Danmark. Samtidig er vi udfordret på jomfruelige materialer, og derfor er det vigtigt, at vi genanvender vores byggeaffald på den mest optimale måde.
Den nuværende indvinding af råstoffer i Danmark rækker til maksimalt 43 år, så det er nødvendigt at øge genanvendelsespotentialet for ressourcer fra byggeriet, så de kan bruges igen. Vores eksisterende bygningsmasse skal derfor betragtes som en ressourcebank med værdifulde materialer, og når bygningsdele rives ned – enten ved renovering eller total nedrivning – bliver nedrivningsprocessen et produktionssted for en stor mængde genanvendelige materialer. Når du bygger nyt eller renoverer, opstår der affald, som skal håndteres. Men det er afgørende for værdien af det byggeaffald, der opstår, hvordan håndteringen er foregået.
Foto: Teknologisk Institut
– Det er et faktum, at vi i dag nedknuser rigtig meget af vores byggeaffald og bruger det i f.eks. vejfyld. Hvis vi kan blive bedre til at genanvende, så har vi meget at vinde, men samtidig skal vi være opmærksomme på at fjerne skadelige stoffer fra affaldet, siger Katrine Hauge Smith, som til daglig arbejder på Teknologisk Institut og er ekspert i cirkulær økonomi.
Et af de områder, som særligt udfordrer, er netop dokumentation og sporbarhed.
– I dag kæmper vi med fortidens synder – i form af f.eks. asbest, PCB og bly, som er bygget ind i vores bygninger. Det er en udfordring, både når vi skal bo i det, rive det ned og ønsker at genanvende materialer. Bygningen skal derfor kortlægges for skadelige stoffer inden den rives ned eller renoveres. Selv om de skadelige stoffer ikke er et problem, når vi bor i huset, kan det godt blive et problem, når vi håndterer affaldet, forklarer Katrine Hauge Smith.
>
“I dag kæmper vi med fortidens synder – i form af f.eks. asbest, PCB og bly, som er bygget ind i vores bygninger”
Fra affald til ressource
Ifølge Katrine Hauge Smith kan det være en god ide at supplere en kortlægning af skadelige stoffer med en såkaldt ressourcekortlægning. Hvis vi vil have mere cirkulær økonomi og genanvendelse, skal vi nemlig have større fokus på ressourcerne i bygningen både før, under og efter nedrivningen. Men vi skal også tænke os om, når vi bygger nyt eller bygger nye materialer ind i vores bygninger, f.eks. når vi renoverer.
– Det er vigtigt, at vi får styr på dokumentationen både nu og i fremtiden. For det er klart, at vi ikke ønsker at stå med dokumentationsudfordringer og miljøskadelige stoffer i vores bygninger om 50 år, som vi gør i dag. Derfor anbefaler vi f.eks., at man indfører et såkaldt bygningspas. Det tror vi kan være en løsning på at få det overblik fremadrettet, som vi mangler i dag, siger Katrine Hauge Smith.
For boligforeningernes vedkommende er det relevant at diskutere og undersøge foreningens ejendom for eventuelle skadelige stoffer og lave en bredere ressourcekortlægning med den tekniske rådgiver, der forestår boligforeningens drift- og vedligeholdelsesplan. Herved kan man tage ansvar for fremtidig ressourceanvendelse og øge bæredygtigheden gennem øget genanvendelse.
Med et bygningspas får man:
– Styr på informationer og dokumentation af byggeriet
– Alle oplysninger samlet ét sted
– Mulighed for at planlægge nedrivninger og undgå uforudsete overraskelser
– Overblik over bygningens ressourcer, hvilket letter affaldshåndteringen
– Mulighed for at udnytte ressourcer bedst muligt i et cirkulært perspektiv
Artiklen er skrevet af Katrine Hauge Smith, Seniorkonsulent, Teknologisk Institut.
Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening.