Lad ikke en god krise gå til spilde

Med krisetider følger mange svære udfordringer – og det tvinger os til at ændre vores vaner. Men netop nye vaner kan være med til, at skubbe samfundet i en bæredygtig retning, hvor vi i højere grad deles om tingene.

Det siges, at man ikke skal lade en god krise gå til spilde. Om vores nuværende krise er god, ved jeg ikke, men i hvert fald er den stor og mangefacetteret.

Krig, forsyningssikkerhed, inflation og ustyrlige energipriser. Alt sammen i kølvandet på en pandemi, som alle måske heller ikke er ovre endnu. Vi holder vejret og håber, at vinteren ikke bliver for kold, og at verden snart vil falde til ro. Før de nuværende kriser satte ind, var klimakrisen vores primære bekymring. Nu synes klimakrisen mentalt skubbet lidt i baggrunden. Men det bliver den ikke mindre alvorlig af. Når den nuværende uro engang har lagt sig, kommer vi til at vende tilbage til klimaets langsigtede udfordringer. Hvis der skal komme noget godt ud af de nuværende kriser – blot et lille lys i mørket – så må det være, at krisen får os til at gentænke måden, vi forbruger og lever på.

Vi har ændret vores vaner – eller har vi?

Mange mærker forandringerne på sig selv. Forbrug, som ikke er nødvendigt, virker lige pludselig ikke kun dyrt, men også u-cool. Pludselig får vi øje på, hvordan vi forbruger, fordi stigende priser og global usikkerhed sætter spørgsmålstegn ved, hvad vi egentlig har brug for. Egoistisk adfærd bliver mindre cool. I opgangstider er det mere legitimt at blære sig – med sin store bil, sine dyre ure og sine dyre rejser. Vi hepper på dem, der tjener og forbruger mest.

Det ændrer sig nu. Guldet er ikke længere så skinnende, og vi rykker sammen i bussen, som man siger – eller i bilerne.

Det besynderlige ved det hele er, at vi jo godt i forvejen vidste, at vores ressourceforbrug ikke er bæredygtigt. På trods af denne viden er vores forbrug fortsat med at vokse. Antallet af biler bliver f.eks. ved med at vokse, og vi har nu langt over 1 bil for hver anden indbygger i Danmark. Byerne er fulde af biler, som holder parkeret det meste af tiden, og hvoraf mange kunne undværes, hvis vi deltes om dem. Men hvem skal først gøre noget ved det? Hvem rykker først? Hvorfor lige mig, mens andre fortsætter med at forbruge, som om intet var hændt?

Mange skal gøre noget samtidigt, hvis forbruget skal ned.

Et fælles mindset

Den nuværende økonomiske situation presser os i stort tal til at overveje, hvordan vi forbruger. Når man ser sig omkring, prøver alle andre også at spare, og man er pludselig ikke alene om opgaven. Vi køber mindre ind, vi undgår mere spild, vi deles mere om de ting, vi har. Pludselig er det en form for fælles projekt at forbruge mere fornuftigt, og nogle ting er bare lettere, når vi er fælles om dem.

Selvom der fortsat er mere grund til bekymring end til optimisme, og tiden ikke er til at tage glæderne på forskud, så håber jeg, at vi på den anden side af de nuværende kriser vil huske den tid, hvor det ikke var så cool at storforbruge – og måske tage nogle af de positive erfaringer fra denne tid med os videre?

Deleøkonomi skaber plads til at leve

Vejdirektoratet sætter i øjeblikket fokus på fordelene ved at dele bil. Deleøkonomi med mobilitet som fortegn. Det er ikke et nyt fænomen, men til gengæld en tilgang til transport, som aldrig har været mere relevant end netop nu.

Mobilitet og fri bevægelighed er en iboende del af menneskets liv og en grundlæggende forudsætning for den fleksibilitet og effektivitet, som karakteriserer vores samfund. Transportsektoren har derfor stor socioøkonomisk betydning for samfundets udvikling. Samtidig bidrager den til næsten en fjerdedel af Europas drivhusgasemissioner og er en stor kilde til luftforurening. Mobilitet i et deleøkonomisk perspektiv spiller derfor en rolle i forhold til at balancere disse aspekter i fremtidens bæredygtige samfund.   

Deleøkonomi er et begreb, der inspirerer folk over hele verden – ikke kun de første tilhængere af en ressourcebesparende livsstil tilbage i 1960’erne, men i høj grad også iblandt Millennials og Generation Z, økonomer, iværksættere og etablerede virksomheder i dag. Vi bruger alle i stigende grad tjenester, der leveres af deleøkonomien, herunder streaming af medier som Netflix, indkvartering som hos Airbnb og peer2peer delebilsplatforme som hos GoMore.

I sin essens handler deleøkonomi om måden, vi forbruger produkter og tjenester på frem for ejerskabet af dem. I mange år efter det økonomiske boom, som fandt sted i Europa i kølvandet på 2. Verdenskrig, var det ikke alene normalt at eje produkter eller bruge tjenester eksklusivt. Ejerskab blev også set som et vigtigt statussymbol og som en måde at identificere sig på.

Deling af biler har skiftet gear

Der har imidlertid været et paradigmeskifte undervejs de seneste år. I takt med et stadigt stigende fokus på bæredygtige forbrugsmønstre erkender flere og flere fordelene ved at dele om ydelser, services og forbrugsvarer. Senest har de kraftigt stigende energipriser over hele Europa sat en fed streg under ikke alene blot erkendelsen af men også nødvendigheden af at se deling af biler som én af nøglerne til et mere stabilt samfund.

Takket være de mange forskellige delebilsplatforme, der findes, er det mere og mere sandsynligt, at der altid vil være et passende transportmiddel til rådighed til at dække de behov, der opstår i en hverdag. Samtidig bliver det mindre og mindre attraktivt at have sin egen bil – bl.a. på grund af de høje omkostninger og det tidsforbrug og den indsats, der er forbundet med det:

• Årlig bilafgift og forsikring

• En fast parkeringsplads eller garage

• Udgifter til service og vedligeholdelse

• Reparationer

• Salg af bilen og køb af en ny

• Skift af dæk, så de passer til forskellige årstider

Det er her, at brugen af en delebil kommer på banen som et mere bekvemt og rentabelt alternativ. Det er dog ikke kun et spørgsmål om bekvemmelighed og rentabilitet. Ønsket om et mere bæredygtigt forhold til vores planet sikrer også vækst inden for delt mobilitet. Ifølge en undersøgelse foretaget af Deloitte i 2021 anså 63 % af de adspurgte en reduktion af privat transport baseret på fossile brændstoffer for at være ønskeligt (f.eks. via delebiler og/eller øget hjemmearbejde).

Har biler en fremtid i byerne?

Med en stadig voksende urban befolkning, er løbende nytænkning af den måde, vi indretter byområder på, og den måde, vi transporterer os på, to kardinalpunkter i udviklingen af fremtidens byer.

I Danmark står biler stille 96% af tiden, og når de bruges, er der kun 1,3 personer i bilen. I Tyskland transporterer 90% af alle forretningsrelaterede ture i bil kun én person, hvilket viser, hvor ineffektiv mobiliteten hidtil har været. Dette er også en af hovedårsagerne til trafikpropper og en gennemsnitshastighed på ca. 20 km/t i de tyske byer. Mange kommuner har erkendt dette problem og udvikler initiativer og regler for at gøre (sub)urbane områder mindre attraktive for biler. Bycentrene bliver bilfrie eller underlagt trængselsafgifter. Bilbao, Bruxelles og Paris har indført en hastighedsgrænse på 30 km/t i hele byen, mens Paris samtidig reducerer antallet af parkeringspladser på gaden med 50 %.

Glem alt om bilcentriske byer. Lad os i stedet prioritere mennesker, grønne områder og transportformer baseret på behov for at opbygge samfund, der er forbundne og modstandsdygtige over for energikriser og klimaændringer. Mobilitet skal være et prioriteret samspil af forskellige transportmuligheder, som samlet har til formål at dække de specifikke behov, der opstår. Ved at optimere brugen af de biler, vi allerede har til rådighed, og dele dem, kan vi halvere antallet af biler i byerne, frigive plads til andre transportformer og frem for alt: plads til liv.

Artiklen er skrevet af Jeanette Søby, CCO i GoMore.
Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2023.