Når plantekasser og fællesskabet blomstrer

TagTomats guide til grønne fællesskaber skaber sammenhængskraft og øget biodiversitet i din boligforening – sådan kommer I godt igang.

Byhaver fremfor græsplæner og asfaltjungler

Flere og flere af byens borgere har fået øjnene op for de mange muligheder, der ligger i at omdanne den kedelige baggård, tagterrassen, altanen eller fortovet til frodige byhaver. Byhaverne gør vores by mere liveable, vores børn får en øget forståelse for naturens processer og vejen fra jord til bord, og haverne giver os noget at være fælles om.

Grønne fællesskaber giver tifold igen i form af stærkere sammenhængskraft og ejerskab på tværs af foreninger, som når I for eksempel deler en baggård. Når du har stået skulder ved skulder med din nabo og gravet i et bed, kan det ikke undgås, at I får bedre relationer i jeres dagligdag.

Den rette løsning for jer

Inden I køber en masse grej og planter, er det vigtigt, at I gør jer nogle betragtninger om det sted, I gerne vil tilplante. Hvordan er belægningen? Er der sol eller skygge, læ eller vind?

Når vi i TagTomat etablerer bede, bruger vi oftest plantekasser med selvvanding (kapillærvanding). Det er både bedre for planterne, som får en mere naturlig adgang til vand, og det er nemmere at passe, da det ikke kræver vanding så ofte.

Vil I omdanne jeres græsplæne til køkkenhave, kan I etablere højbede i metal eller lærketræ med jordkontakt, som giver planternes rødder mulighed for at trække vand og næring fra det omgivende areal. Husk her at grave græstørven væk, der hvor bedet skal etableres.

Det er også vigtigt, at I udvælger de rette planter, som kan trives bedst under forholdene i netop jeres gård. På vores forum ligger alle vores råd (forum.tagtomat.dk), men her er et par eksempler på spiselige planter, som trives godt under forskellige forhold:

• Fuld sol: de fleste kulturafgrøder (tomater, bønner, gulerod mv.), rosmarin, timian, solbær, ribs, jordbær.

• Halvskygge: Mynte, persille, rabarber, stikkelsbær, hassel, sødskærm, skovjordbær.

• Skygge: ramsløg, vinterportulak, blåbær, tranebær, tyttebær, surbær, sødskærm, mynte.

• Vindomsuste steder: Havtorn, brombær, hyld, hassel, røllike, strandkål, strandkarse, morgenfrue, hunderose.

I kan også overveje, om I vil holde dyr i jeres baggård. I må f.eks. gerne holde høns eller kaniner, så længe I husker reglementeret rottesikring og ikke har en hane.

Miniudvalg i jeres gårdlaug

Gårdlauget har ansvaret for kontakt til leverandører, overblik over opgaver og for at arrangere arbejdsdage for alle beboere. Gårdlauget/bestyrelsen er oftest drevet af frivillige, så vi anbefaler, at I laver miniudvalg såsom ”plantekasselaug”, ”hønselaug”, ”altanlaug” osv., så gårdlauget ikke drukner i arbejdsopgaver.

Oftest er det gårdlauget som betaler for anlægget/materialerne til fælleshaverne, og I får klart mest for pengene, hvis I selv etablerer haven til en fælles arbejdsdag. Hvis I køber en samlet pakke med højbede, jord, frø og vejledning leveret lige til kantstenen, er det eneste i skal gøre at finde knofedtet frem i fællesskab.

Del jeres projekt op i etaper

Hvis I har planer om, at skabe en større fælleshave, anbefaler vi, at I deler projektet op i etaper. I første omgang handler det om at få fællesskabet etableret. Det er bedre, at I starter småt men overskueligt i stedet for at knække halsen på for store drømme. Start f.eks. med enkelte plantekasser med krydderurter og blomster, og når I har rutinen, kan I gå i gang med at anlægge en større køkkenhave med grøntsager, bænke og udekøkken. Husk at TagTomat startede med blot 5 plantekasser på skraldeskuret tilbage i 2011.

Årshjul – husk også det sociale

Et årshjul, hvor I noterer både de praktiske gøremål i haven samt årets sociale aktiviteter (sommerfest, faste havedage, fælles gør-det-selv-workshops etc.) er et godt organisatorisk redskab for overblikket i fælleshaven.

I kan også være fælles om at dyrke jeres altaner. Afhold workshops, hvor I laver forspiringspotter eller insekthoteller, og hent inspiration til gode planter hos hinanden. I kan også have en fælles frøbank, hvor I deles om frø, I enten køber eller høster selv.

Samdrift og samarbejde med gårdmanden

I mange boligforeninger er der allerede ansat en gårdmand til at varetage de grønne områder. Det er derfor en god idé at tænke gårdmanden ind, når I starter nye projekter. Lad beboerne passe dele af fællesområderne når der etableres fælleshaver, og dermed frigive tid hos gårdmanden til andre opgaver.

Kast jer ud i det

Selvom forarbejdet er vigtigt, er det også nogle gange bare om at kaste sig ud i det og få prøvet nogle ting af. Taghaven i baggården på Nørrebro startede i 2011 ud fra devisen ”Nogle gange er det bedre at bede om tilgivelse frem for tilladelse”.

Både denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening

Skrevet af Mads Boserup Lauritsen, TagTomat