Events / Fastsæt andelskronen med sikker hånd
CaféAften
Fastsæt andelskronen med sikker hånd
Hvordan fastsættes andelskronen korrekt? Hvornår giver det mening at bruge en valuarvurdering – og hvordan undgår I fejl og misforståelser, der kan koste dyrt? På denne gratis CaféAften får I som bestyrelse et klart overblik over, hvordan I arbejder professionelt med fastsættelsen af andelskronen og valuarvurderingen som metode.
Det får I ud af at deltage:
Indblik i, hvordan valuarvurdering fungerer – og hvornår det kan være relevant
Forståelse for, hvordan andelskronen fastsættes korrekt og sikkert
Gode råd til at kommunikere beslutningen til beboerne og undgå usikkerhed og konflikter
Overblik over bestyrelsens ansvar og de faldgruber, I bør undgå
Mulighed for at stille spørgsmål til eksperter: Arbejdernes Landsbank, DEAS og Valuaren International og få konkret sparring på jeres forenings situation
Hvem bør deltage?
Arrangementet er relevant for bestyrelsesmedlemmer i andelsboligforeninger, som:
Står overfor at skulle fastsætte en ny andelskrone
Ønsker at forstå fordele og ulemper ved at bruge valuarvurdering
Vil klædes bedre på til at forklare og forankre beslutningen i foreningen
Ønsker større sikkerhed i rollen som bestyrelse, når det gælder økonomiske vurderinger
Det er gratis at deltage – men kræver tilmelding. Husk at invitere dine bestyrelseskolleger med. Hvis de ikke kan, er du velkommen til at tage en beboer, ven eller partner med i stedet.
Sådan foregår CaféAftenen
Vi åbner dørene kl. 16.30 og byder på kaffe og kage. Kl. 17.00 starter vi med faglige oplæg, hvor vi dykker ned i emnet. Herefter er der tid til spørgsmål, dialog og netværk med andre bestyrelser. Aftenen slutter omkring kl. 18.30.
- Tirsdag d. 19. maj 2026
- Kl. 17.00-18.30
- DEAS, Bellidavej 20, 2500 Valby