Guides / Guide: Sådan søger I om byggetilladelse til jeres altanprojekt
Guide: Sådan søger I om byggetilladelse til jeres altanprojekt
Har I planer eller ønsker om at forskønne jeres ejendom med altaner? Så er den rette byggeansøgning helt afgørende! Det kræver nemlig byggetilladelse at etablere en altan i ejendommen. Sammen med Københavns Kommune guider vi jer igennem 5 væsentlige faser, når I skal søge om byggetilladelse til altaner.
1. Forbered jer grundigt, inden I sender jeres ansøgning
Et helt væsentligt og afgørende nøgleord i processen med ansøgning om byggetilladelse til altaner er grundighed. Inden I sender en ansøgning til kommunen, er det vigtigt, at I sætter jer grundigt ind i gældende forhold for jeres ejendom. På den måde skaber I et solidt grundlag for den videre proces med byggeansøgning til jeres altanprojekt. Det vil bl.a. sige at sætte sig ind i rammer, der gælder for jeres ejendom som f.eks. kommuneplan, servitutter, lokal- og byplaner, tinglyste deklarationer, lov om bygningsfredning og bevaring mm.Step 1: Bliv Enige i foreningen:
Før I kaster jer ud i projektet med at søge om byggetilladelse til altaner, er det en rigtig god idé at have drøftet alternativer på forhånd. Det er ikke sikkert, at plan A kan godkendes, og har I allerede drøftet alternativer, slipper I for at holde flere generalforsamlinger for at komme videre med projektet. En plan B kunne være mindre altaner, altaner mod gård i stedet for gade osv.
Step 2: Undersøg ejendommens planmæssige rammer:
Hvis ejendommen er omfattet af en lokalplan, kan det være nødvendigt at søge dispensation fra lokalplanens bestemmelser. Det er ikke altid, der kan/vil blive dispenseret – det vil altid være en konkret vurdering ud fra, hvad der står i den konkrete lokalplan, og hvordan det konkrete projekt er tilpasset.
Find ud af, hvad der gælder for jeres ejendom. Din kommune stiller typisk en database til rådighed, hvor du kan søge eventuelle lokalplaner og bestemmelser frem, der gælder for jeres ejendom. Se f.eks. gældende lokalplaner i Københavns Kommune her.
"Når I har modtaget jeres byggetilladelse, er den gyldig i 1 år."
Step 3: Undersøg ejendommens bevaringsværdi:
Hvis ejendommen er udpeget som bevaringsværdig i kommuneplanen eller har en SAVE-bevaringsværdi på 1-4, skal dette tages i betragtning ved udformning af altanprojektet. Tjek her, om jeres ejendom er fredet eller i nogen grad bevaringsværdig.
Step 4: Undersøg gældende altanretningslinjer:
Det er en rigtig god ide at gennemgå gældende altanretningslinjer grundigt. De indeholder vejledende størrelser og generelle anbefalinger for placering og udformning af altaner og kan give jer et overblik og generel viden, der er god at have, når I kaster jer over et altanprojekt. Find Københavns Kommunes Altanretningslinjer her.
Step 5: Kontakt en byggerådgiver:
Det kan være en rigtig god idé at samarbejde med en privat byggerådgiver, der kan hjælpe med at tilpasse altanprojektet til jeres ejendom og sikre, at alle nødvendige tilladelser indhentes rettidigt.
Hvis ejendommen er udpeget som bevaringsværdig i kommuneplanen eller har en SAVE-bevaringsværdi på 1-4, skal dette tages i betragtning ved udformning af altanprojektet. Tjek her, om jeres ejendom er fredet eller i nogen grad bevaringsværdig.
Step 4: Undersøg gældende altanretningslinjer:
Det er en rigtig god ide at gennemgå gældende altanretningslinjer grundigt. De indeholder vejledende størrelser og generelle anbefalinger for placering og udformning af altaner og kan give jer et overblik og generel viden, der er god at have, når I kaster jer over et altanprojekt. Find Københavns Kommunes Altanretningslinjer her.
Step 5: Kontakt en byggerådgiver:
Det kan være en rigtig god idé at samarbejde med en privat byggerådgiver, der kan hjælpe med at tilpasse altanprojektet til jeres ejendom og sikre, at alle nødvendige tilladelser indhentes rettidigt.
Brug for inspiration?
2. Udarbejdelse af ansøgning
Jo mere konkret, I bliver i jeres byggeansøgning om jeres planlagte altanbyggeri i jeres ejendom, jo hurtigere går processen med godkendelse. Det vil sige, at den skal leve op til bestemmelser i Bygningsreglement 2018 (BR18), §10.Samtidig har det stor betydning for jeres ansøgning, at den er gennemarbejdet og læselig – der er et menneske i den anden ende af ansøgningsportalen, som skal kunne læse og gennemskue jeres tilsendte ansøgning og materiale.
Ved at være grundige undgår I, at projektet trækkes i langdrag, fordi kommunen har brug for flere oplysninger, end dem I har oplyst i jeres ansøgning.
3. Indsendelse af ansøgning
Når I har samlet alle væsentlige informationer og dokumenter, er I klar til at sende jeres ansøgning afsted.Step 1: Ansøg om byggetilladelse:
I ansøger om byggetilladelse til jeres altanprojekt via den landsdækkende portal Byg og Miljø. Det er vigtigt at vælge den korrekte ansøgningstype og vedhæfte alt nødvendigt materiale. I Københavns Kommunes Altanretningslinjer bliver I vejledt i, hvilke tekniske kapitler, der typisk skal krydses af.
Step 2: Vedlæg fuldmagt:
Det er vigtigt, at I husker at vedlægge en fuldmagt. Dette er nødvendigt, fordi ansøgeren (i jeres tilfælde et bestyrelsesmedlem eller evt. den enkelte lejlighedsejer/andelshaver) ikke er ejer af ejendommen.
"Under byggeriet skal I sikre, at alle regler omkring byggeaffald, placering af stilladser og containere samt andre relevante forhold overholdes."
4: Når I har modtaget byggetilladelse
Step 1: Meddele påbegyndt byggeri til kommunen:Når I har modtaget jeres byggetilladelse, er den gyldig i 1 år. Dvs. at inden for et år fra modtagelse af byggetilladelse – og altså inden tilladelsen udløber – skal I give kommunen besked om påbegyndelse af byggeriet. Det gør I også gennem portalen Byg og Miljø.
Det er meget vigtigt, at I husker at give kommunen besked, da en byggetilladelse ikke kan forlænges.
Step 2: Overhold gældende regler for stillads, containere mm.:
Under byggeriet skal I sikre, at alle regler omkring byggeaffald, placering af stilladser og containere samt andre relevante forhold overholdes. Samtidig skal I huske at søge en særskilt tilladelse til at inddrage relevante vejarealer omkring jeres ejendom, mens byggeriet står på. Læs mere om gældende regler i Københavns Kommune, samt hvor I skal søge, her.
5. Når altanbyggeriet er færdigt
Step 1: Færdigmelding af byggeriSå snart jeres byggeri er færdigt, skal I melde det færdigt til kommunen. Det foregår også via portalen Byg og Miljø. Med jeres færdigmelding skal I indsende dokumentation for, at byggeriet overholder de tekniske kapitler, der blev angivet i ansøgningen. Her er det vigtigt, at I holder tungen lige i munden. Mangler noget af nedenstående materiale (hvilket vil fremgå af byggetilladelsen), risikerer I nemlig, at færdigmeldingen afvises – og det betyder, at I skal vente længere med at tage jeres nye altaner i brug. Det kan derfor betale sig at være grundig. Det sparer jer tid og besvær i sidste ende.
Vi anbefaler, at I indsamler dokumentation undervejs. Det kan gøre processen mere overskuelig. I denne vejledning giver Social- og Boligstyrelsen anbefalinger til, hvordan I kan dokumentere, at kravene til de tekniske kapitler overholdes.
Step 2: Send vigtige dokumenter til kommunen:
Når I er færdige med byggeriet, skal I bl.a. sende nedenstående til kommunen:
- Underskrevet erklæring om, at det færdige byggeri lever op til bygningsreglementet og byggetilladelsen
- Kontrollerbar dokumentation for, at byggeriet overholder de tekniske kapitler
- Drift- og vedligeholdelsesmanual for nye og ændrede installationer
- Sluterklæring fra certificerede rådgivere, hvis byggeriet er indplaceret i brand- og konstruktionsklasse 2, 3 eller 4
Når jeres færdigmelding er godkendt, modtager I tilladelse til at tage jeres nye, skønne altaner i brug!