Mere indsigt giver mindre varmeforbrug og CO₂

Hyppig adgang til data om varme- og vandforbrug kan reducere energiforbruget yderligere og bidrage til lavere CO₂-udledning.

Annoncørbetalt indhold

Forbruget falder med op til 15%

Individuel måling og afregning af varme og varmt vand får typisk beboerne i en lejlighed til at reducere deres forbrug, så forbruget falder med op til ca. 15 procent. Det er baggrunden for, at vi i Danmark betaler el, vand og varme efter målt forbrug.  

"Hyppige forbrugsoplysninger gør det muligt hurtigt at opdage et stigende varmeforbrug."

Men der er yderligere besparelser at hente, hvis beboere får information om deres forbrug oftere end en gang om året. Derfor har Europa stillet lovkrav om, at målingen af varme skal ske med digitale målere, der aflæses med fjernaflæsning. For når vi f.eks. modtager månedlige forbrugsoplysninger og kan følge vores forbrug på apps eller hjemmesider, leder det til, at det samlede forbrug typisk falder med yderligere 10 procent eller mere. 

”Hyppige forbrugsoplysninger gør det muligt hurtigt at opdage et stigende varmeforbrug,” siger teknisk chef Jens Lunding. Han forklarer, at det kan få beboere til at skrue ned i tide. 

Med de portaler, der er på markedet i dag, kan beboere følge deres forbrug og modtage månedlige forbrugsinformationer digitalt. På den baggrund kan de vælge at ændre adfærd for at spare på energien og dermed både reducere omkostninger og CO2-udledning. Der er særligt meget at spare i de ældre bygninger, hvor lejlighederne endnu ikke er energirenoverede og derfor ligger mindre godt energiforbrugsmæssigt – det gælder for eksempel for mange ejendomme med lejligheder, der er opført tilbage i midten af 1900-tallet.   

Det sker dog også, at beboere i velisoleret nybyggeri bruger mere energi end forventet, fordi de vælger at skrue op for varmen – også her kan servicen med de månedlige forbrugsoplysninger have indflydelse på adfærden. 

EU-lovgivning kræver transparens i forbruget ​

De senere år har EU et stort fokus på, hvordan digitalisering kan bidrage til mere information i forbindelse med forbrugsafregning. Derfor skal nye målere kunne fjernaflæses, og forbrugere med fjernaflæste målere skal kunne se deres forbrug mindst hver måned ifølge lov fra EU. Fra 2027 skal samtlige målere, som anvendes til forbrugsafregning være digitale og kunne fjernaflæses. Det betyder, at de sidste fordampningsmålere forsvinder fra de danske lejligheder.  

CO2-rapportering og dokumentation

Et centralt element i den grønne omstilling er reduktion af drivhusgasudledninger. For at opnå dette kræves et klart overblik over energiforbrug og tilhørende CO₂-udledning. Denne indsigt er nødvendig for at vurdere, om eksisterende tiltag er tilstrækkelige, og hvor der er potentiale for forbedringer.

Hyppige og detaljerede målinger kan ikke blot give beboerne et bedre grundlag for at tilpasse deres forbrug, men også hjælpe bygningsejere med at identificere områder, hvor energirenoveringer kan have størst effekt. Det kan samtidig bidrage til øget energieffektivitet og i nogle tilfælde styrke ejendommens værdi.

”Ansvarlighed for klimapåvirkninger og dokumentation for CO₂-udledning har også en brandmæssig værdi, selv om det ikke er et krav”, fastslår Jens Lunding. Han tilføjer, at det derfor er en god idé at belyse CO₂-emissionerne allerede nu, så der kan udvises rettidig omhu i forhold til de forbedringer, der bør implementeres for at nå de internationale målsætninger.

Relevante artikler

Find inspiration, viden og netværk

Bliv klogere på en lang række emner, som måtte have releavns i netop din boligforening, så du er klædt bedre på til kommende projekter eller udfordringer

Bestyrelsesarbejdet i andels- eller ejerboligforeninger er afgørende for en velfungerende og harmonisk ejendom både socialt og økonomisk. 

Forbedring af ejendommens tilstand gennem omhyggelig planlægning og vedligehold kan sikre en stabil økonomi og øget ejendomsværdi

Optimer energiforbruget i jeres forening med effektive løsninger, der reducerer omkostningerne og fremmer ansvarlig brug af energikilder.

I boligforeninger er vi fælles om mange faciliteter, der er vigtige for beboernes komfort, trivsel og daglige bekvemmelighed. 

Ved at styrke bygningens beskyttelse mod vejrpåvirkninger, kan I opnå et bedre indeklima samt lavere energiforbrug.

Udendørs områder og faciliteter i boligforeningen spiller en essentiel rolle for beboernes livskvalitet og velvære

Sikring af andels- og ejerboligforeninger mod skader er væsentligt for både beboernes sikkerhed og ejendommens værdi. 

Sponsor Billede

Tilmeld boligforening

Modtag automatisk gratis materialer med posten samt nyhedsbrev med viden, inspiration og invitationer til events.