Bestyrelsen / Når reglerne brydes – bestyrelsens ansvar og handlemuligheder
Når reglerne brydes – bestyrelsens ansvar og handlemuligheder
Støj, rod, ulovlig udlejning eller ting på bagtrappen. Mange bestyrelser står jævnligt med udfordringer, hvor beboere ikke overholder vedtægter eller husorden. Men hvad er bestyrelsens ansvar – og hvordan griber man det an i praksis?
Reglerne er fællesskabets fundament
Vedtægter og husorden er foreningens interne lovgivning. De regulerer både de formelle rammer (fx vedtægtsbrud og misligholdelse) og de daglige forhold som brug af fællesarealer, støj og affald.
"Som bestyrelse er man ikke kun ansvarlig for drift og vedligehold – men også for, at reglerne efterleves."
Som bestyrelse er man ikke kun ansvarlig for drift og vedligehold – men også for, at reglerne efterleves. Det betyder, at man skal reagere, når reglerne bliver brudt – både for at sikre fællesskabet og for at undgå bestyrelsesansvar i tilfælde af skader, gener eller klager.
Fra venlig dialog til konsekvens
Mange sager kan løses med en simpel dialog. Men hvis overtrædelsen fortsætter, skal bestyrelsen kunne dokumentere, at man har forsøgt at løse sagen – og i sidste ende træffe nødvendige beslutninger.
En typisk fremgangsmåde:
- Uformel kontakt – fx mundtlig henvendelse eller opslag i opgangen
- Skriftlig påmindelse – med henvisning til konkrete regler
- Advarsel ved gentagelse – med oplysning om mulige konsekvenser
Eksklusion eller påkrav om salg – som sidste udvej (efter juridisk rådgivning)
Eksempel: Ulovlig udlejning via Airbnb
I en ejerforening, hvor der er vedtaget forbud mod korttidsudlejning, opdager bestyrelsen, at en ejer udlejer sin bolig via Airbnb.
Sådan kan bestyrelsen gribe det an:
- Dokumentation: Tag screenshots fra udlejningssiden, notér gæsteskift og datoer
- Find ejerens kontaktoplysninger: Brug tinglysning.dk, eller kontakt administrator
- Skriftlig advarsel: Henvis til vedtægterne, anmod om øjeblikkelig ophør, og oplys om mulige konsekvenser
- Juridisk bistand: Hvis udlejningen fortsætter, bør en advokat inddrages for at vurdere næste skridt
Lancering: Håndbogen for Min Boligforening 2026
- 19. november 2025 kl. 16:15-20:00
- DEAS, Beillidavej 20, 2500 Valby
Eksempel: Ting på bagtrappen
Bagtrapper skal holdes fri – både af hensyn til brandsikring og fremkommelighed. Hvis beboere konsekvent stiller barnevogne, affald eller møbler i opgangen, kan det være ulovligt – og give påbud fra myndighederne.
Bestyrelsen bør:
- Informere alle beboere klart og tydeligt – gerne via opslag og e-mail
- Forklare reglernes formål (fx brandsikkerhed)
- Give en frist for oprydning
- Følge op – og eventuelt fjerne genstande, hvis reglerne fortsat overtrædes
I gentagne tilfælde bør man dokumentere forløbet og – hvis det står i husordenen – opkræve betaling for fjernelse eller sende en advarsel.
Forebyg konflikter med tydelige regler
Mange konflikter kan undgås, hvis reglerne er klare og synlige. Sørg derfor for at:
- Gøre husorden og vedtægter let tilgængelige
- Informere nye beboere ved indflytning
- Opdatere husordenen, så den matcher foreningens behov i dag
Bestyrelsens ansvar – og grænser
Som udgangspunkt skal der meget til, før en bestyrelse kan gøres ansvarlig for, at beboere overtræder husorden eller vedtægter. Det er som regel den enkelte beboer, der hæfter for egne handlinger – fx hvis man stiller ting på bagtrappen i strid med reglerne.
"I komplekse eller følsomme sager bør man søge hjælp hos administrator eller juridisk rådgiver."
Bestyrelsen har dog pligt til at reagere, når den bliver opmærksom på forhold, der strider mod regler eller udgør en risiko. En klar og konsekvent opfordring til at overholde husorden – først mundtligt og ved gentagelser skriftligt – er som regel tilstrækkeligt for at vise, at bestyrelsen har handlet ansvarligt.
I komplekse eller følsomme sager bør man søge hjælp hos administrator eller juridisk rådgiver. En forkert håndtering – fx manglende dokumentation eller usaglig behandling – kan få konsekvenser for hele foreningen.
Forretningsorden
En klar forretningsorden kan hjælpe bestyrelsen med at holde sig inden for sine rammer. Den beskriver, hvordan beslutninger træffes, hvordan sager dokumenteres, og hvornår det er nødvendigt at inddrage ekstern rådgivning. På den måde mindskes risikoen for, at bestyrelsen enten handler for passivt – eller går ud over sit ansvar. Find en skabelon til forretningsordenen her: QR kode
Relevante artikler
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Få viden, inspiration og invitationer til gratis events for bestyrelsesmedlemmer i andels- og ejerboligforeninger.
Find inspiration, viden og netværk
Bliv klogere på en lang række emner, som måtte have releavns i netop din boligforening, så du er klædt bedre på til kommende projekter eller udfordringer
Bestyrelsesarbejdet i andels- eller ejerboligforeninger er afgørende for en velfungerende og harmonisk ejendom både socialt og økonomisk.
Forbedring af ejendommens tilstand gennem omhyggelig planlægning og vedligehold kan sikre en stabil økonomi og øget ejendomsværdi
Optimer energiforbruget i jeres forening med effektive løsninger, der reducerer omkostningerne og fremmer ansvarlig brug af energikilder.
I boligforeninger er vi fælles om mange faciliteter, der er vigtige for beboernes komfort, trivsel og daglige bekvemmelighed.
Ved at styrke bygningens beskyttelse mod vejrpåvirkninger, kan I opnå et bedre indeklima samt lavere energiforbrug.
Udendørs områder og faciliteter i boligforeningen spiller en essentiel rolle for beboernes livskvalitet og velvære
Sikring af andels- og ejerboligforeninger mod skader er væsentligt for både beboernes sikkerhed og ejendommens værdi.
Tilmeld boligforening
Modtag automatisk gratis materialer med posten samt nyhedsbrev med viden, inspiration og invitationer til events.