Husorden – et vigtigt redskab i boligforeningen

Ud over at etablere nogle retningslinjer for et godt naboskab tjener husordenen også som et nyttigt redskab for bestyrelsen til at håndtere forskellige udfordringer, der måtte opstå i foreningen.

Når man flytter ind i en boligforening, er det ofte en af de første ting, man får i hånden – foreningens husorden. I denne artikel vil vi sammen med Cathrine Sejberg, juridisk ansvarlig i Newsecs foreningsafdeling, og Marie Michlenborg, ejendomsadministrator hos Newsec, se nærmere på husordenen og hvilken rolle den spiller i at støtte bestyrelsens arbejde og fremme trivslen i boligforeningen.

Hvad er en husorden?

“Husordenen er et sæt spilleregler for de beboere, der er i ejendommen,” fortæller Cathrine Sejberg. Den kan regulere flere ting, men omhandler hovedsageligt brugen af fællesarealer, men også visse aktiviteter i egen bolig. “Det handler typisk om larm, og særligt hvornår man må larme,” tilføjer Marie Michlenborg. Udover støj kan husordener indeholde alt fra brugen af vaskekælderen, rygning på fællesarealer til boldspil i gården og meget mere. Husordenens indhold varierer fra forening til forening, men dens formål er det samme: At sætte klare rammer for, hvordan beboere kan udvise hensyn og bevare et godt naboskab.

Husorden vs. Vedtægter 

Det er vigtigt at skelne mellem vedtægter og husorden, da de tjener forskellige formål i foreningen. Mens vedtægterne fastlægger de overordnede regler og strukturer i foreningen, fokuserer husordenen mere specifikt på hverdagsanliggender. Vedtægterne er derfor mere permanente og kræver som regel en større beslutningsproces at ændre. Cathrine Sejberg forklarer: “Husordenen vil typisk kun kræve et simpelt flertal at lave ændringer i, så den er mere agil i forhold til, hvordan livet i foreningen udvikler sig.” Det gør husordenen til et effektivt redskab til at imødekomme skiftende behov og udfordringer i foreningen. 

Nogle spørgsmål kan med fordel berøres både i vedtægterne og husordenen. Her vil et spørgsmål om, hvorvidt man må have kæledyr eller ej, egne sig til vedtægterne, men regler for, hvordan man holder dyr i lejligheden, kan specificeres i husordenen, så det nemmere kan tilpasses efter beboersammensætningen. 

Et værktøj for bestyrelsen

“En god husorden laver en forventningsafstemning medlemmerne imellem,” påpeger Cathrine Sejberg. “Det bliver nemmere for bestyrelsen at agere, når man har en god husorden.” Uden en husorden ville det ellers være op til bestyrelsens mavefornemmelse, hvornår der ikke længere er tale om acceptabel adfærd. Dette kan være problematisk, da der så er “et langt større ansvar, der lægges over på bestyrelsen,” som Cathrine Sejberg understreger. 

Beboernes rolle

Det er ikke kun bestyrelsen, der aktivt kan gøre brug af husordenen. Marie Michlenborg fortæller, at det som beboer er nemmere at tage husorden i hånden, og gå ind til naboen og sige: “Du vasker tøj kl. 3 om natten, og mit soveværelse ligger lige opad din vaskemaskine”. Hun tilføjer: “Det er ikke helt så regelret, som hvis man stod med vedtægterne i hånden. Man kan nemmere løse det nabo til nabo gennem dialog.” På den måde kan en god husorden hjælpe til, at mange udfordringer kan ordnes beboerne imellem, uden bestyrelsen behøver at blive blandet ind i det. Det forudsætter dog, at husordenen løbende opdateres og er let tilgængelig for alle beboere. 

Udarbejdelse af en husorden

Har man ikke allerede en husorden i sin forening, kan man finde forskellige eksempler på husordener på nettet. Cathrine Sejberg understreger dog, at den gode husorden “tager udgangspunkt i de konkrete behov, man har i foreningen – for så vil den også være brugbar,” og uddyber: “Har foreningen mange byggesager, kan det være, at man skal regulere byggestøj, og er der mange yngre mennesker, der kan lide at holde fest, kan man regulere, hvad gør man i den situation, og hvornår der skal gives besked om fest.” 

Uanset om det er bestyrelsen selv, der laver et udkast til en husorden eller der bliver nedsat et beboerudvalg til at løse opgaven, er det vigtigt, at foreningens beboere bliver inddraget i processen, så der bliver taget højde for, hvad der rører sig blandt beboerne. Som Cathrine Sejberg fortæller, så skal husordenen gerne være “overordnede rammer, der er nemme for alle at efterleve – og ikke blot en løftet pegefinger,” hvortil Marie Michlenborg tilføjer, at: “Det er en fordel, at få lavet husordenen imens, man er venner”. 

Forskelle i andels- og ejerforeninger

Uanset om man bor i en andels- eller ejerforening, vil overdreven støj og anden forstyrrende adfærd typisk være til gene for naboen. Men når det kommer til sanktioner for overtrædelser af husordenen, er der visse forskelle mellem de to typer boligforeninger. I andelsforeninger kan gentagne eller alvorlige overtrædelser føre til eksklusion af andelshaveren, mens der i ejerforeninger er mulighed for at pålægge en bod eller i alleryderste konsekvens også eksklusion.

Det er dog vigtigt at understrege, at sanktioner normalt kun indføres i tilfælde af alvorlige overtrædelser af husordenen, og at det altid er mere alvorligt at overtræde vedtægterne end husordenen. Dialog er altid første skridt, hvis der opstår problemer med en nabos adfærd, og typisk løses overtrædelser gennem dialog, før en advarsel og eventuelle sanktioner bliver nødvendige.

Hvad kan en husorden f.eks. indeholde?

Brug af fællesarealer:

• Gården

• Skralderum

• Vaskekælder

• Rygning

• Cykel- og barnevognsparkering

Brug af den enkelte lejlighed:

• Støjniveau

• Musik og fest

• Tørring af tøj i lejligheden

• Kæledyr

• Brug af altan

Husk at skabe husordenen med inddragelse af beboerne og tage udgangspunkt i foreningens konkrete behov.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening