Rottebekæmpelse er et offentligt reguleret område, og det er altid kommunen, der står for selve bekæmpelsen, når der anmeldes rotter. I en andelsforening handler spørgsmålet derfor ikke om, om der skal bekæmpes rotter, men om hvem der har ansvaret for at anmelde problemet og for de forhold, der har givet anledning til det – foreningen eller den enkelte andelshaver.

Foreningen bærer ansvaret, når rotteproblemerne kan føres tilbage til fælles installationer som kloak, hovedledninger eller fælles brønde, eller når de opstår i fællesarealer eller fælles bygninger, eksempelvis et fællesskur. Det samme gælder, hvis problemerne skyldes mangelfuld vedligeholdelse af fælles dele. Installation og vedligeholdelse af rottespærrer i den fælles kloak hører derfor som udgangspunkt under foreningens ansvar.

Omvendt kan ansvaret påhvile den enkelte andelshaver, hvis rotterne kan henføres til private forhold. Det kan for eksempel være private stikledninger, skure eller bygninger, som efter vedtægterne er andelshaverens vedligeholdelsespligt, eller forhold ved boligen som manglende oprydning eller uhensigtsmæssig opbevaring af affald eller foder.

I foreninger med rækkehuse bliver grænsen mellem fælles og individuelt ansvar ofte mere flydende end i klassiske etageejendomme, fordi der typisk er flere individuelle bygninger og installationer. Her får vedtægternes bestemmelser om vedligeholdelse særlig stor betydning og bør læses nøje.

Hvis der opstår uenighed om ansvaret, bør foreningen først og fremmest sikre, at problemet anmeldes og håndteres hurtigt af hensyn til sundhed og bygningernes stand. Samtidig bør årsagen undersøges, eventuelt ved en kloakinspektion. Herefter må ansvaret placeres ud fra vedtægterne, og hvis det er nødvendigt, kan udgiften midlertidigt afholdes af foreningen, indtil ansvarsfordelingen er afklaret.

Rotter skal altid anmeldes til kommunen – også selv om problemet umiddelbart synes at være privat. Det er både en lovpligtig og den mest hensigtsmæssige måde at sikre en effektiv bekæmpelse på.

Sammenfattende er det altså kommunen, der bekæmper rotterne, mens årsagen og vedtægterne afgør, om ansvaret og udgiften ligger hos foreningen eller den enkelte andelshaver. Foreningen bør altid tage initiativ og sikre hurtig og ansvarlig handling.