Bestyrelsen / Tror du ikke, du dur til bestyrelsen? Så er du perfekt!
Tror du ikke, du dur til bestyrelsen? Så er du perfekt!
Det kan virke som en stor mundfuld at træde ind i bestyrelsesarbejdet som ny. Men netop den manglende erfaring og nysgerrighed gør dig til en værdifuld del af fællesskabet. Sådan lyder det fra en ekspert i DEAS, der har stor erfaring og indsigt i bestyrelsesarbejdet.
Annoncørbetalt indhold
Naboen fanger dig nede ved skraldespanden og spørger, om du ikke har lyst til at være med i bestyrelsen. Du smiler høfligt, men indeni løber tankerne løbsk: Har jeg overhovedet tid? Skal man vide noget om vedtægter? Hvad med økonomi? Og er der en skjult test, jeg ikke har hørt om?
At engagere sig i bestyrelsen kan føles som at træde ind i en lukket klub, hvor alle andre har været med i årevis – og du ikke er helt sikker på, om du har det rigtige tøj på. Men frygt ej, lyder opfordringen fra DEAS, der administrerer og rådgiver mange hundrede boligforeninger fordelt over hele Danmark.
”Uenigheder i en bestyrelse er uundgåelige, men sjældent et problem – de er faktisk en forudsætning for gode beslutninger."
DEAS har stor indsigt i opbygningen og samarbejdet i bestyrelser. Og det er faktisk netop usikkerheden og den manglende viden, der spiller en afgørende og vigtig rolle i en bestyrelse. Sådan lyder budskabet fra Nikolaj Karlsson, der er direktør i DEAS’ afdeling for foreninger.
”Når man kommer ind i en bestyrelse som helt ny og uden forudgående viden, bringer man faktisk en udvikling med sig ind i bestyrelseslokalet. Dine friske øjne og idéer anskuer, udfordrer og bryder den vanetænkning, som over tid bygger sig op i mange bestyrelser,” siger Nikolaj Karlsson og peger på, at samspillet mellem erfaring og fornyelse skaber de stærkeste bestyrelser.
Sammensætningen kan og vil skabe diskussioner i bestyrelseslokalet, men det er ikke nødvendigvis negativt – tværtimod, lyder det. Her kræver det, at man lytter, stiller spørgsmål og tør ændre mening.
”Uenigheder i en bestyrelse er uundgåelige, men sjældent et problem – de er faktisk en forudsætning for gode beslutninger. Når vi lytter og udfordrer hinanden med respekt, finder vi de løsninger, der holder i længden. Jeg plejer at kalde dem for ’konstruktive konflikter’,” siger Nikolaj Karlsson.
Formand, kasserer, sekretær eller bare menigt medlem
Når man træder ind i bestyrelsen, bliver man en del af et fællesskab med forskellige roller og ansvarsområder. Det kan være som formand, kasserer, sekretær – eller som menigt medlem med ansvar for eksempelvis kontakt til håndværkere eller kommunikation med beboerne.
Nikolaj Karlsson oplever, at mange tøver med at gå ind i bestyrelsesarbejde, fordi de tror, det kræver meget tid, at de mangler viden, eller at det er for tungt, og at man sidder alene med store beslutninger.
”Man skal ikke kunne det hele eller tage alt ansvaret selv. Det handler om at finde ud af, hvad du har lyst til og mulighed for at bidrage med. Det skal være sjovt at sidde i bestyrelsen og ikke en sur pligt. Her er en god rollefordeling afgørende,” siger Nikolaj Karlsson.
Gør en forskel for dig selv og dine naboer
Mange bliver overraskede over, hvor fleksibelt bestyrelsesarbejdet kan være. I mange foreninger deles opgaverne op, møderne er korte og få, og så er der god plads til at lære undervejs.
Samtidig får man som medlem mulighed for at påvirke sine omgivelser og lære nyt, som kan bruges både i hverdagen og på jobbet. Og for mange bliver bestyrelsen også et sted, hvor nye fællesskaber opstår. Derfor lyder opfordringen at sige ja nede ved skraldespanden, når naboen spørger.
”Ultimativt er bestyrelsen og foreningen dybt afhængig af, at der løbende kommer nye medlemmer. Selvom du er ny, er du en vigtig del af holdet. Spørg, bidrag, lyt og mærk efter – din stemme har betydning, og du kan højest ende med at gøre en forskel for dig selv og dine naboer,” siger Nikolaj Karlsson.
Læs mere på deas.dk
Relevante artikler
Find inspiration, viden og netværk
Bliv klogere på en lang række emner, som måtte have releavns i netop din boligforening, så du er klædt bedre på til kommende projekter eller udfordringer
Bestyrelsesarbejdet i andels- eller ejerboligforeninger er afgørende for en velfungerende og harmonisk ejendom både socialt og økonomisk.
Forbedring af ejendommens tilstand gennem omhyggelig planlægning og vedligehold kan sikre en stabil økonomi og øget ejendomsværdi
Optimer energiforbruget i jeres forening med effektive løsninger, der reducerer omkostningerne og fremmer ansvarlig brug af energikilder.
I boligforeninger er vi fælles om mange faciliteter, der er vigtige for beboernes komfort, trivsel og daglige bekvemmelighed.
Ved at styrke bygningens beskyttelse mod vejrpåvirkninger, kan I opnå et bedre indeklima samt lavere energiforbrug.
Udendørs områder og faciliteter i boligforeningen spiller en essentiel rolle for beboernes livskvalitet og velvære
Sikring af andels- og ejerboligforeninger mod skader er væsentligt for både beboernes sikkerhed og ejendommens værdi.
Tilmeld boligforening
Modtag automatisk gratis materialer med posten samt nyhedsbrev med viden, inspiration og invitationer til events.