Fra konflikt til den gode samtale
Hvordan bliver vi bedre til at lytte og forstå – og finde fælles fodslag, selv når uenighederne fylder? Nicolai Moltke-Leth deler enkle værktøjer til bedre dialog – som lommelygten, konklusionsstigen og kunsten at balancere mellem at tale og lytte.
En misforståelse på generalforsamlingen. En skæv opfattelse af ansvar. Eller et forslag, som opleves som en trussel mod det, man selv synes er vigtigt. Konflikter i boligforeninger er ikke noget nyt, men selv om de fleste ønsker at finde løsninger, kan det være svært at få talt sig frem til en fælles forståelse.
Ifølge sociolog og tidligere jægersoldat Nicolai Moltke-Leth handler konflikter ofte om noget mere grundlæggende.”Bag ethvert problem ligger der en frustreret drøm,” siger han og opfordrer bestyrelser til at være nysgerrige på, hvad der egentlig ligger bag en beboers utilfredshed eller et bestyrelsesmedlems skarpe kommentar. Hvad er det, de føler, der ikke bliver hørt, set eller taget alvorligt?
"Bag ethvert problem ligger der en frustreret drøm"
I denne artikel præsenterer Nicolai Moltke-Leth en række enkle værktøjer, I kan bruge til at styrke kommunikationen i jeres forening– fra lommelygten og konklusionsstigen til balancen mellem at tale og spørge. Først får I fire grundprincipper, der giver et overblik og sætter retningen for de værktøjer, I kan læse om i resten af artiklen.
Lommelygten: God kommunikation starter med nysgerrighed
En af de vigtigste færdigheder, når man vil løse konflikter, er evnen til at skifte fokus fra sit eget ståsted og være nysgerrig på andres perspektiver. Når en samtale går skævt, skyldes det ofte, at vi har for travlt med at forsvare vores eget synspunkt – i stedet for at være nysgerrige på andres. Men ifølge Nicolai Moltke-Leth kan en kritisk tilgang føre os endnu længere væk fra hinanden: “Hvis du er kritisk, har du allerede taget stilling – så bliver du dårligere til at se alle de andre informationer, der er i samtalen,” forklarer han.
Vi ser nemlig ofte kun det, vi allerede kigger efter. Det beskriver Nicolai Moltke-Leth med billedet: “Vores bevidsthed er som en lommelygte,” og fortsætter: “Vores bevidste del af hjernen kan kun håndtere en brøkdel af de millioner indtryk, vores sanser bombarderes med. Derfor bliver hjernen nødt til kun at se på udvalgte dele af virkeligheden.”
Det resulterer ofte i, at vi overser de informationer, der ikke passer med vores forudindtagede idéer. Derfor er det vigtigt at stoppe op og spørge sig selv: Hvor peger min lommelygte hen? Er der noget, jeg ikke ser i den her samtale? Hvad er det for en frustreret drøm, der ligger bag problemet?
Balancen mellem at tale og spørge
Et simpelt, men effektivt værktøj i god kommunikation handler om balancen mellem at advokere og undersøge. Når vi advokerer, formidler vi vores egen virkelighed. Når vi undersøger, stiller vi spørgsmål for at forstå den andens. Den amerikanske forsker Chris Argyris har vist, at de bedste samtaler opstår, når vi formår at balancere de to.
Det betyder ikke, at vi skal tie stille – men at vi skal give plads. “Hvis jeg hele tiden taler, så tager jeg taletid fra dem, jeg taler med – og bliver blind for, hvad de egentlig tænker og føler,” siger Nicolai Moltke-Leth og opfordrer til, at vi i højere grad er undersøgende og nysgerrige på andre.
Til bestyrelsesmøderne betyder det, at man ikke blot skal præsentere sit eget standpunkt og argumentere – men også huske at stoppe op og spørge: Hvad tænker I? Hvordan ser I det her? Det er ofte i de spørgsmål, at nye løsninger opstår – og det er her, andre oplever at blive hørt og taget alvorligt.
Konklusionsstigen: Når vi (for) hurtigt tror, vi har ret
Har du nogensinde draget en konklusion i en konflikt – og senere indset, at du tog fejl? Så er du ikke alene. For bedre at forstå, hvorfor det sker, præsenterer Nicolai Moltke-Leth et andet centralt værktøj, konklusionsstigen, som oprindeligt udviklet af den amerikanske forsker Chris Argyris.
Stigen illustrerer, hvordan vi hurtigt danner konklusioner ud fra meget lidt data – opbygger argumenter, drager en konklusion og handler på det. Problemet er, at vi ofte vælger de data, der passer til det, vi allerede mener. Ligesom med “lommelygten” ser vi kun det, vi selv lyser på.
Vil du høre mere? Oplev Nicolai Moltke-Leth, når han holder oplæg på Boligforeningernes Dag i Aarhus.
“Jo højere op ad stigen vi kravler, jo mere overbeviste bliver vi om, at vi har ret,” forklarer Nicolai Moltke-Leth og peger på to klare tegn på, at man er nået for højt op: “Hvis du begynder at tænke, at den anden er dum – eller har dårlige intentioner på dine vegne – så ved du, at du er kravlet for højt op ad din egen konklusionsstige.”
I stedet bør man stoppe op og spørge: Hvilke data bygger jeg egentlig denne konklusion på? Og så kravle ned og besøge den andens stige i stedet. Hvad har de set, som jeg måske ikke har?
"Hvis du begynder at tænke, at den anden er dum – eller har dårlige intentioner på dine vegne – så ved du, at du er kravlet for højt op ad din egen konklusionsstige."
Små uenigheder kan vokse sig store
En vigtig erkendelse i konflikthåndtering er også, at følelser ikke forsvinder af sig selv. Tværtimod har usagte frustrationer en tendens til at sive ind i samtalen – selv når ingen sætter ord på dem. Mange har sikkert oplevet at spørge, ”Er der noget galt?” og få svaret ”Nej, nej” – selvom stemningen siger noget andet.
Hvis man mærker, at noget ikke bliver sagt, er det vigtigt at reagere på det. Hvis man tager fat tidligt, kan mange uenigheder klares med en samtale. Som Nicolai Moltke-Leth formulerer det:”Kill the monster while it’s still a baby.” For jo længere konflikten får lov at vokse, jo sværere bliver den at løse. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med hjælp fra en neutral tredjepart – f.eks. en mægler – som kan hjælpe med at genetablere kommunikationen, når følelserne har taget over.
Samtidig er det værd at huske, at ikke alle i boligforeningen har samme perspektiv. Nogle beboere handler ud fra fællesskabets bedste – andre ud fra egne behov. Ved at tale åbent om værdier og forventninger i foreningen, bliver det nemmere at navigere i uenigheder, inden de vokser sig store.
Relevante artikler
Find inspiration, viden og netværk
Bliv klogere på en lang række emner, som måtte have releavns i netop din boligforening, så du er klædt bedre på til kommende projekter eller udfordringer
Bestyrelsesarbejdet i andels- eller ejerboligforeninger er afgørende for en velfungerende og harmonisk ejendom både socialt og økonomisk.
Forbedring af ejendommens tilstand gennem omhyggelig planlægning og vedligehold kan sikre en stabil økonomi og øget ejendomsværdi
Optimer energiforbruget i jeres forening med effektive løsninger, der reducerer omkostningerne og fremmer ansvarlig brug af energikilder.
I boligforeninger er vi fælles om mange faciliteter, der er vigtige for beboernes komfort, trivsel og daglige bekvemmelighed.
Ved at styrke bygningens beskyttelse mod vejrpåvirkninger, kan I opnå et bedre indeklima samt lavere energiforbrug.
Udendørs områder og faciliteter i boligforeningen spiller en essentiel rolle for beboernes livskvalitet og velvære
Sikring af andels- og ejerboligforeninger mod skader er væsentligt for både beboernes sikkerhed og ejendommens værdi.
Tilmeld boligforening
Modtag automatisk gratis materialer med posten samt nyhedsbrev med viden, inspiration og invitationer til events.