Kære formand i andelsboligforening

Tak for jeres spørgsmål. Som udgangspunkt defineres helårsbeboelse på samme måde i en andelsboligforening, som ved andre ejendomme der er underlagt bopælspligt. Der kan være afvigelser/tilføjelser, som vil fremgå af foreningens vedtægter. Ofte står der følgende i vedtægterne: ”Andelshaveren er forpligtet til at flytte ind i andelsboligen og benytte andelsboligen til helårsbeboelse for sig og sin husstand.”, samt at andelshaver er forpligtet til at bebo boligen.

Hvis vi tager udgangspunkt i, at der ikke fremgår andet end ovenstående i vedtægterne, er der følgende krav til helårsbeboelse.

• Folkeregisteradresse: En bolig anses som helårsbeboet, når en person har registreret folkeregisteradresse på adressen og har varigt ophold der. Det er ikke nok blot at have adresse – personen skal faktisk bo der.
• Minimumsophold: For at opfylde kravet om helårsbeboelse skal boligen som udgangspunkt benyttes mindst 180 dage om året, og den må ikke stå tom i mere end 6 uger ad gangen. Her er undtagelser bl.a. ved længere jordomrejse mv.
• Udlejning er tilladt: Man kan opfylde bopælspligten ved at udleje boligen til en anden, der opfylder kravene om varigt ophold. Her skal I dog være opmærksomme på, hvad der fremgår i foreningens vedtægter vedrørende fremleje. Det er ofte ikke tilladt at fremleje, medmindre der er tale om et midlertidigt fravær.
• Bopælspligt: Hvis boligen er udlagt som helårsbolig i lokalplanen, har ejeren pligt til at sørge for, at den faktisk benyttes til helårsbeboelse. Det er kommunen der konkret fortolker reglerne om bopælspligt. Ejeren i dette tilfælde er andelsboligforeningen.

Hvis en andelshaver ikke bor i sin lejlighed, har bestyrelsen både ret og pligt til at reagere. Vi oplever ofte denne udfordring i forbindelse med at en andelshaver flytter i sommerhus eller kolonihave i længere perioder hen over sommeren, dette overholder oftest hverken bopælspligten eller vedtægterne.

Bestyrelsen skal altid handle sagligt og dokumenteret – ikke på rygter eller antagelser. Alle skridt bør ske skriftligt og i overensstemmelse med vedtægterne og gældende lovgivning. Det er kommunen der afgør om bopælspligten er opfyldt.