Skade & sikring / Derfor virker jeres brandsikkerhedsinstrukser ikke
Derfor virker jeres brandsikkerhedsinstrukser ikke
Hvis man vil have beboere til at overholde brandsikkerhedsreglerne i en ejendom, er man nødt til at forstå deres adfærd og gøre det nemmere for dem at gøre det rigtige. Beboerinddragelse og fokus på ejendommens design er derfor vejen til en mere brandsikker bygning.
- anne A.R. Amtoft, Communication Manager, DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut
Kiler i branddøre, barnevogne i trappeopgange eller oplag i flugtvejsgange er blot nogle af de brandsikkerhedsforseelser, man finder i beboelsesejendomme. Fælles for dem alle er, at de løser et praktisk problem for en eller flere beboere i en ejendom.
For ofte er beboernes behov ikke tænkt tilstrækkeligt ind, da man designede bygningen. Og det giver bagslag, for så finder de bare deres egne brandfarlige løsninger.
Det og meget andet blev slået fast, da DBI for nylig afholdt to gratis arrangementer for bygningsejere. Her stillede DBI med en brandrådgiver, en antropolog og en ekspert i strategisk design, som sammen guidede deltagerne gennem brandkrav, brugerforståelse og adfærdsdesign.
"En bygning kan være nok så brandsikkert designet – i praksis afhænger brandsikkerheden dog af, om brandsikkerhedsreglerne bliver overholdt."
”En bygning kan være nok så brandsikkert designet – i praksis afhænger brandsikkerheden dog af, om brandsikkerhedsreglerne bliver overholdt. Og det er bygningsejers ansvar at instruere beboerne i en ejendom, så de følger reglerne og også ved, hvad de skal gøre i tilfælde af brand. Listen af forhold, de skal instrueres i, er lang og omfatter alt fra flugtvejsforhold, placering af slukningsudstyr og åbne branddøre til regler vedr. affald, rygning, levende lys, brandbart materiale i flugtvejsgange m.m.,” sagde Alexander Skaarup-Bertelsen, brandrådgiver hos DBI, og tilføjede:
”Kompleksiteten i Bygningsreglementet er blevet større, og det kan for mange karambolere med almindelige hverdagsudfordringer. Desuden er kravene om instruktion af bygningsbrugere blevet skærpet.”
Bygningsreglementet er gennemtænkt
Selvom det nok kan være svært at få øje på for nogle beboere, er der ifølge Alexander Skaarup-Bertelsen faktisk en mening med galskaben i Bygningsreglementet:
”Reglerne er ikke lavet for reglernes egen skyld. Men de harmonerer ikke altid med den logik og det effektivitetsbehov, som folk har i deres hverdag. Og er reglerne for besværlige, dårligt kommunikeret eller vanskelige at se meningen med, stiger risikoen for, at de ikke bliver overholdt,” sagde Alexander Skaarup-Bertelsen og fortsatte:
”Skal man f.eks. ind og ud ad en dør mange gange, er det nemt lige at sætte en kile i døren. Og mangler der en cykelkælder, stiller man måske sin cykel et uhensigtsmæssigt sted. Ofte er der tale om ejendomme, der ikke er designet til beboernes behov i forhold til bl.a. plads og opbevaring, men også manglende viden om brandsikkerhed spiller en rolle.”
Adfærd giver mening for den enkelte
Ifølge antropolog hos DBI, Mette Marie Vad Karsten, er almindelig oplysning sjældent nok til at få folk til at ændre adfærd. Dels kan instrukser forstås meget forskelligt, og dels handler mennesker ganske enkelt ud fra, hvad der giver mening for dem.
”Folk bryder ikke regler for at være på tværs. De gør bare det, der er nemmest i situationen, og det, der løser et konkret problem for dem. Så ønsker man en adfærdsændring, nytter det ikke at fratage dem den løsning, de har fundet på deres problem, uden at give dem en alternativ løsning. I så fald finder de bare andre løsninger, der heller ikke duer,” sagde Mette Marie Vad Karsten og fortsatte:
”Hvis en intervention skal have en effekt, er man nødt til at forstå, hvorfor mennesker handler, som de gør, og mindske ’gappet’ mellem regler og virkelighed. For at forstå beboernes behov kan man bl.a. gøre brug af observationer, interviews, fokusgrupper eller spørgeskemaer. Med den slags greb er det muligt at nå ind til kernen af folks behov og bevæggrunde.”
Adfærd og omgivelser påvirker hinanden
Hvis der i en ejendom mangler et opbevaringssted til barnevogne, kan folk være tilbøjelige til at placere deres barnevogn i trappeopgangen. Står der først én vogn i opgangen, sender det et signal til den næste om, at dette er stedet for barnevogne.
”I dette tilfælde matcher omgivelserne ikke beboernes behov. Derfor påvirker omgivelserne beboernes adfærd, ligesom adfærden kommer til at forme omgivelserne. På den måde hænger omgivelser og adfærd sammen og påvirker hinanden,” forklarede Sidse Ansbjerg Bordal, Strategic Design Lead hos DBI, og uddybede:
”Når regler brydes, er der ofte tale om et designproblem. Derfor er vi nødt til at ændre omgivelserne for at ændre folks adfærd. Det skal gøres nemt at gøre det rigtige og svært at gøre det forkerte. Desuden skal vi være opmærksomme på, at folk er forskellige og har forskellige behov. Så løsninger skal kunne fungere på tværs og give mening for flere forskellige beboere, ellers fungerer de ikke i praksis.”
Faktaboks
3 tips til en mere brandsikker adfærd i ejendommen
- Undersøg og forstå, hvorfor beboerne handler, som de gør
- Gør det nemmere for beboerne at gøre det rigtige
- Tjek løbende, om jeres løsninger stadig understøtter den ønskede adfærd
Løsninger skal findes i fællesskab
Ifølge Sidse Ansbjerg Bordal og Mette Marie Vad Karsten skal løsninger dog ikke presses ned over hovedet på folk, men skabes sammen:
”Beboerne i en ejendom skal involveres aktivt, deres forskellige perspektiver bringes i spil, og løsningerne udvikles i fællesskab. Samskabelse åbner for et større mulighedsrum og fører til løsninger, der virker og giver mening for flest muligt. Samtidig styrker det ejerskabet og mindsker modstanden,” sagde Sidse Ansbjerg Bordal.
"Det skal gøres nemt at gøre det rigtige og svært at gøre det forkerte."
Implementering af nye løsninger
Nye løsninger bør i første omgang betragtes som hypoteser om, hvad der fungerer. Derfor er det en god idé at afprøve dem i en afgrænset periode, før de bredes ud i fuld skala.
”Implementering af nye løsninger sker ikke af sig selv. Så vores råd lyder: Test løsningen først, evaluér den derefter, og justér den efter behov, før den skaleres,” sagde Mette Marie Vad Karsten og fastslog:
”Forvent dog ikke, at det hele så bare spiller. For verden forandrer sig, løsninger forældes, og også ved denne type løsninger er der brug for drift, kontrol og vedligehold. Derfor skal man løbende tjekke, om løsningerne stadig holder og understøtter den ønskede adfærd, eller om der evt. er brug for opdateringer.”
Relevante artikler
Find inspiration, viden og netværk
Bliv klogere på en lang række emner, som måtte have releavns i netop din boligforening, så du er klædt bedre på til kommende projekter eller udfordringer
Bestyrelsesarbejdet i andels- eller ejerboligforeninger er afgørende for en velfungerende og harmonisk ejendom både socialt og økonomisk.
Forbedring af ejendommens tilstand gennem omhyggelig planlægning og vedligehold kan sikre en stabil økonomi og øget ejendomsværdi
Optimer energiforbruget i jeres forening med effektive løsninger, der reducerer omkostningerne og fremmer ansvarlig brug af energikilder.
I boligforeninger er vi fælles om mange faciliteter, der er vigtige for beboernes komfort, trivsel og daglige bekvemmelighed.
Ved at styrke bygningens beskyttelse mod vejrpåvirkninger, kan I opnå et bedre indeklima samt lavere energiforbrug.
Udendørs områder og faciliteter i boligforeningen spiller en essentiel rolle for beboernes livskvalitet og velvære
Sikring af andels- og ejerboligforeninger mod skader er væsentligt for både beboernes sikkerhed og ejendommens værdi.
Tilmeld boligforening
Modtag automatisk gratis materialer med posten samt nyhedsbrev med viden, inspiration og invitationer til events.