belaegninger i gaarden i boligforeninger

Sådan får jeres belægninger længere levetid

Vil I gerne undgå overraskelser i budgettet for vedligeholdelse af jeres belægninger? Vil I være på forkant, før det ender galt – og dyrt? Og vil I gerne forlænge levetiden på jeres belægninger?

Annoncørbetalt indhold

Uanset om I har mange m² at vedligeholde eller mindre arealer, om det er grus, sten, fliser eller asfalt, så er vedligeholdelse vigtig.

Alle typer belægninger kræver regelmæssig vedligeholdelse. Manglende vedligeholdelse medfører nedbrydning af belægningen og i værste fald af selve vejkassen. Det kan ende i en dyr istandsættelse eller en totalrenovering. Regelmæssig vedligeholdelse sikrer, at jeres belægninger holder længere og fremstår pænere.

Det er med belægninger som med klimaskærme på bygninger eller indvendigt inventar: De skal vedligeholdes for at holde længst muligt. Regelmæssig vedligeholdelse kan bestå af simple opgaver, men det kræver, at man kender dem og ved, hvad der er behov for.

Over tid påvirkes belægninger af belastning fra vores daglige brug, vejr, trafik, sol, frost/tø perioder og ved naturlig nedbrydning. Uden løbende vedligeholdelse kan der opstå skader, som udvikler sig over tid, nogle hurtigere og mere alvorligt end andre.

"Vedligehold jeres belægninger, som I vedligeholder jeres klimaskærme, bygninger og andre anlæg"

Alle typer af belægninger skal vedligeholdes

Uanset om belægningerne er nyetablerede, af ældre dato eller af forskellige materialetyper, kræver de løbende vedligeholdelse. Uden vedligeholdelse nedbrydes belægningen, samtidig med at udseendet hurtigt forringes. En investering i belægningerne i foreningen vil give jeres område et værdimæssigt løft. Både børn og voksne vil få glæde af at opholde sig i foreningens fællesarealer i smukke omgivelser.

Vedligeholdelse omfatter blandt andet reparation af fuger, lapning af huller, udbedring af rodskader og sætninger samt opretning af ujævne overflader.

Tætte fuger i brobelagte arealer er med til at binde belægningsstenene sammen og forhindre, at der trænger vand ned i de underliggende gruslag. Vand i de underliggende lag kan udvaske de fine materialer, hvilket over tid kan medføre huller og lunker samt forringe bæreevnen.

Tætte fuger og fjernelse af uønsket bevoksning mellem belægningsstenene forlænger belægningens levetid. Ved fjernelse af bevoksning er det vigtigt samtidig at genfylde fugerne med egnet fugemateriale, så de forbliver tætte.

Træer i nærheden af belægninger kan ligeledes påvirke belægningens holdbarhed negativt. Rødder søger ofte de mest uhensigtsmæssige steder og kan med tiden beskadige belægningen. Det anbefales derfor at sikre, at træers rødder ikke kan trænge ind under belægningen – uanset om der er tale om brolægning, asfalt eller grus.

Konstateres der lunker i belægningen, bør disse udbedres hurtigst muligt. Lunker kan opstå som følge af rødder, høj trafikbelastning eller utætte kloakrør. Det bør tilstræbes, at belægningen rettes op, så der ikke står vand på overfladen, men i stedet ledes til det ønskede afvandingspunkt – eksempelvis et regnbed eller en nedløbsrist, afhængigt af forholdene. Ved etablering af regnbede anbefales det på forhånd at undersøge jordens nedsivningsevne.

Huller og revner i asfalt er mere end blot kosmetiske skader – de kan udvikle sig til større og dyrere bekendtskaber, hvis de ikke bliver udbedret i tide.

Når der opstår huller i belægningen, bør de lappes hurtigst muligt, så overfladen igen bliver tæt og jævn. Revner bør revneforsegles, så vand ikke trænger ned gennem asfalten. Hvis vand først får adgang til de underliggende lag, kan det svække bæreevnen og føre til frostsprængninger, sætninger og yderligere nedbrydning af belægningen.

Ved at reagere tidligt på skader forhindrer man, at små problemer udvikler sig til omfattende reparationer. Regelmæssig reparation og vedligeholdelse forlænger derfor asfaltbelægningens levetid og sikrer en mere stabil og holdbar overflade.

Generelt gælder det, at en velholdt belægning har en væsentligt længere levetid end en, der ikke vedligeholdes, uanset materialetype.

Tilpas vedligeholdte belægninger øger tilgængeligheden og mindsker desuden risikoen for faldulykker.

Indbydende, smukke og velholdte udearealer i jeres forening kan samtidig bidrage til at øge boligens værdi. Områderne vil desuden fremstå mere indbydende og behagelige at opholde sig i.

Skab værdi i gårdrummet

Vedligeholdelsesplan – Et økonomisk værktøj

En vedligeholdelsesplan for jeres belægninger kan være en værdifuld investering for jer. Den hjælper jer med at skabe overblik og undgå uforudsete udgifter. Vedligeholdelsesplanen, der indeholder en kapitalisering/et økonomisk overblik, kan desuden anvendes som et brugbart værktøj ved indstillinger til generalforsamlinger, hvor der skal træffes beslutninger om brug af penge.

Planen tager udgangspunkt i en tilstandsregistrering, hvor belægningerne gennemgås, eventuelle skader registreres, og restlevetiden vurderes. På den baggrund udarbejdes en oversigt over de økonomiske behov – både her og nu og i de kommende år. Det giver jer et solidt beslutningsgrundlag og bedre mulighed for at planlægge budgettet.

Vedligeholdelsesplanen tilpasses jeres forening og jeres behov. Den kan udarbejdes for en årrække, der passer til jeres økonomiske planlægning, og den kan hjælpe jer med at prioritere de midler, I har til rådighed.

For at skabe et godt overblik kan planen opdeles efter belægningstyper og områder. Det er også muligt at supplere med billeder, så det er nemt at identificere de enkelte områder.

Planen fungerer som et praktisk og økonomisk styringsværktøj i hverdagen. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at den ikke er statisk. Belægninger nedbrydes over tid – ligesom tag, vinduer og facader – og derfor bør planen løbende opdateres, så den afspejler den aktuelle tilstand og de reelle behov.

"I skal sikre jer, at den rådgiver I indgår kontrakt med, er specialist og besidder de korrekte kompetencer, for netop det I søger råd, hjælp og vejledning til. "

Bygherrerådgivning og udbud

Foreninger kan have gavn af en bygherrerådgiver, når der skal træffes beslutninger om vedligeholdelse eller renovering af belægninger. Belægningsarbejder arbejder udføres af specialister på området og er lige så specifikt et arbejde som udbud og udførelse af eksempelvis en facade-, vindues- eller tagrenovering.

En rådgiver kan hjælpe jer med projektets faser fra idé til handling. Der kan være forskellige hensyn, som skal tages, såsom handicapvenlighed, opholds- eller legeområder, placering af cykler, parkeringspladser, renovation mm. Derudover kan rådgivning være relevant i forhold til valg af materialer og ikke mindst udarbejdelse af udbudsmateriale samt indgåelse af kontrakt med en entreprenør.

Jeres specialiserede rådgiver vil lede jer igennem udbudsprocessen, indhente tilbud, svare på spørgsmål fra de bydende og vurdere tilbud for konditionsmæssighed samt eventuelle regnefejl. Rådgiveren varetager jeres interesser og præsenterer en anbefaling for jer på basis af jeres kriterier.

Projekt- og byggeledelse, tilsyn og fagtilsyn

Bygherrerådgiveren kan varetage projekt- og byggeledelse, tilsyn og fagtilsyn. Ved projekt- og byggeledelse styres processerne i jeres projekt fra opstart til endelig aflevering.

Projekt- og byggeledelsen koordinerer processer, tidsplaner, økonomi og kvalitet, så arbejdet udføres korrekt og i den aftalte standard. Projektledelsen gennemføres med afsæt i AB 18.

Tilsyn og fagtilsyn sikrer, at entreprenøren overholder relevante forskrifter og arbejdsbeskrivelser samt leverer arbejdet i den aftalte kvalitet. Fagtilsynet fokuserer især på kvalitet, udførelse og materialer og bidrager til at opdage fejl og mangler i tide, så de kan udbedres undervejs i processen.

Vælger I som forening at indgå aftale med en rådgiver, som på jeres vegne skal udføre tilsyn og fagtilsyn, er det vigtig, at I sikrer jer, at den person, som udfører opgaven, har de korrekte kompetencer til netop det stykke arbejde, der skal udføres.

Læs mere på luccon.dk

Relevante artikler

Find inspiration, viden og netværk

Bliv klogere på en lang række emner, som måtte have releavns i netop din boligforening, så du er klædt bedre på til kommende projekter eller udfordringer

Bestyrelsesarbejdet i andels- eller ejerboligforeninger er afgørende for en velfungerende og harmonisk ejendom både socialt og økonomisk. 

Forbedring af ejendommens tilstand gennem omhyggelig planlægning og vedligehold kan sikre en stabil økonomi og øget ejendomsværdi

Optimer energiforbruget i jeres forening med effektive løsninger, der reducerer omkostningerne og fremmer ansvarlig brug af energikilder.

I boligforeninger er vi fælles om mange faciliteter, der er vigtige for beboernes komfort, trivsel og daglige bekvemmelighed. 

Ved at styrke bygningens beskyttelse mod vejrpåvirkninger, kan I opnå et bedre indeklima samt lavere energiforbrug.

Udendørs områder og faciliteter i boligforeningen spiller en essentiel rolle for beboernes livskvalitet og velvære

Sikring af andels- og ejerboligforeninger mod skader er væsentligt for både beboernes sikkerhed og ejendommens værdi. 

Sponsor Billede

Tilmeld boligforening

Modtag automatisk gratis materialer med posten samt nyhedsbrev med viden, inspiration og invitationer til events.