Mange af os er vant til at benytte nøglebrikker eller nøglekort i hverdagen på arbejdet, i den offentlige transport, i kantinen eller i idrætsklubben. Hvorfor ikke også bruge det på dørene i ejendommen?

Hvad er der galt med vores nuværende låse?

Der er ikke nødvendigvis noget galt med den løsning, din ejendom har i dag. Langt de fleste ejendomme har en form for mekanisk låsesystem, hvor nøglerne ikke bare kan kopieres på nærmeste gadehjørne, og det er sådan set et helt fint system, så længe der er styr på nøglerne. Systemnøgler er lidt dyre, men låsene er lette at vedligeholde og holder generelt i lang tid. Ulempen er, at det ikke er muligt, eller det er dyrt og besværligt, at fjerne adgangen for nøgler, der er blevet stjålet, eller som på anden måde er blevet væk. Ofte må man omlægge hele låsesystemet blot for at fjerne adgangen for en stjålen nøgle.

Hvorfor så nøglebrikker?

For den almindelige beboer er det bare en nøglebrik, men retteligt er det et adgangskontrolsystem, ejendommen køber. Her er nøglebrikkerne billigere i indkøb end almindelige systemnøgler, og de kan programmeres ind og ud af låsene lige så tosset, man ønsker det.

I praksis betyder det, at taber fru Nielsen sin nøglebrik, kan man blot kode hendes gamle brik ud af systemet og lægge en ny brik ind, uden at det påvirker adgangen for de andre nøglebrikker.

Hvis det ofte sker, at ejendommen skal indkøbe ekstra systemnøgler, så er det jo et svind af nøgler, der finder sted, og netop derfor er nøglebrikker en rigtig god idé. Lige så snart man ved, at en brik er væk, kan den spærres.

Samtidig er det ganske enkelt at ændre på adgangsforholdene, hvis man ønsker det. F.eks. kan man forestille sig en ejendom med et fælles vaskeri. Dem der betaler for vaskeriet, kan så få tilføjet adgang til dette. Er der en af personerne, der ikke længere ønsker at betale til ordningen, kan man let slette brikkens adgang til netop dette område, uden at det berører adgangen til de øvrige fællesdøre.

Men jeg vil ikke have leverandører ind i weekenden

Ikke noget problem! – De fleste fabrikater af elektronisk adgangskontrol tilbyder ur- eller dagstype styring. På den måde kan du f.eks. definere, at postens nøglebrik kun må fungerer mandag til lørdag og kun ml. kl. 0700 og 1500.

Tilsvarende er det også muligt at definere, at bestemte døre f.eks. skal stå ulåste på hverdage ml. 09-18, eller man kan bestemme, at en dør skal stå konstant åben fra man viser sit kort, til man viser det igen.

Tidsstyring er ikke normalt forekommende på ejendomme, men bruges til gengæld næsten altid i virksomheder. Det kan derfor være en god idé at tænke igennem om det er nødvendigt med tidsstyring. Der er nemlig enkelte fabrikater, der ikke tilbyder det, men som til gengæld har andre fordele som f.eks. meget lave installationsomkostninger.

Hvad koster det?

Der kan ikke gives noget entydigt svar på omkostningerne, da alle ejendomme er forskellige. Det er dog klart, at hvis man er en ejendom med relativt mange beboere i forhold til antal fællesdøre, så vil elektronisk adgangskontrol ofte være billigere end et mekanisk låsesystem, blot fordi nøglebrikkerne koster en del mindre end systemnøgler.

Der findes også hybride systemer, hvor nøglerne indeholder en chip. Her vil nøglerne typisk koste det samme eller mere end en normal, mekanisk systemnøgle. Til gengæld er installationsomkostningen mindre end for andre former for elektronisk adgangskontrol.

Det er derfor et spørgsmål om at finde den rette balance for hver enkelt ejendom mellem udgiften til systemnøgler og mekaniske låse på den ene side og nøglebrikker og elektroniske låse på den anden side. I nogle ejendomme give det god mening at investere i relativt dyre, elektroniske låse, fordi nøglebrikkerne til gengæld er billige, mens det for andre ejendomme giver mere mening, at låse og installation skal holdes nede i pris, mens nøglebrikkerne til gengæld gerne må koste lidt mere.

De fleste adgangskontrolsystemer har berøringsfri teknologi, hvilket betyder, at nøglebrikken kun skal hen i nærheden af læsehovedet. I praksis betyder det, at kortlæseren ikke udsættes for slid på samme måde som en mekanisk cylinder, hvor nøglerne skal indføres for at åbne. De andre komponenter som håndtag, låsekasse m.m. udsættes for stort set samme slid, uanset om der er elektronisk adgangskontrol eller ej. Udgiften til vedligehold af elektronisk adgangskontrol må derfor forventes at ligge på nogenlunde samme niveau som for et mekanisk låsesystem. Dog kører mange systemer på batterier, hvilket i givet fald skal lægges oven i prisen for vedligehold.

Det er normalt, at ejendommen tegner en servicekontrakt med leverandøren på årlig batteriskift og servicering for at holde udgiften nede. De fleste typer af adgangskontrolsystemer kan også leases på fornuftige vilkår, så der ikke skal lige så mange penge op af lommen i første omgang.

Kan vi kombinere det med vores dørtelefon?

Man kan godt kombinere dørtelefon og elektronisk adgangskontrol i samme enhed. Det er bare ikke altid sikkert, at det kan betale sig. Hvis ejendommen alligevel skal investere i nyt dørtelefonsystem og har ønsker om nøglebrikker til beboerne, vil det give mening at kombinere de to. Ellers er det ofte svært og uskønt at forsøge en sammenbygning efterfølgende. De to kan dog sagtens eksistere side om side i samme dørmiljø, og har man valgt en batteridreven adgangskontrol, er der slet ikke nogle udfordringer med forskellige strømkilder osv.

Artiklen er skrevet af Gert Mejlshede, Salgschef, Mejlshede Låse A/S.

Hvert femte indbrud sker i en lejlighed. Der er derfor god grund til at sikre etageejendomme bedre, siger Hans Peter de Place fra Det Kriminalpræventive Råd.

I 2020 var der over 3.400 indbrud i lejligheder, hvoraf størstedelen skete i stueetagen.

“De fleste indbrud sker i villaer og parcelhuse, men hvert femte indbrud sker i en lejlighed. Med de rigtige metoder kan man forebygge indbrud og øge trygheden for beboerne,” siger Hans Peter De Place, som er specialkonsulent i Det Kriminalpræventive Råd.

Han peger på, at det først og fremmest er vigtigt at have den grundlæggende indbrudssikring i orden ved at sikre den udvendige del af bygningen.

“Det handler simpelthen om at gøre det svært og tidskrævende for tyven at komme ind i boligen. Start derfor med at undersøge om døre, vinduer og låse kan sikres bedre, eller om de skal udskiftes til en ny indbrudssikret type. Her bør man være ekstra opmærksom på lejligheder i stueetagen, hvor der er flest indbrud. Man skal også være opmærksom på, om det er muligt at klatre op til et vindue eller en altandør. Og så er det en god ide at have adgangskontrol i form af dørtelefon eller lignende,” siger Hans Peter de Place, der er ekspert i forebyggelse af indbrud.

Lys og vedligeholde giver færre indbrud

Dernæst bør man se på ejendommens omgivelser, som gerne skal indrettes, så der er en naturlig overvågning med åbne og lyse arealer, da det gør det mindre attraktivt for indbrudstyven at begå indbrud i lejlighederne, i kælderrum og i cykelskuret.

“Når almindelige mennesker færdes i et boligområde, vil der være en naturlig overvågning, som er et vigtigt redskab til at skabe mere tryghed. Overskuelige og indbydende udearealer med god belysning giver også beboerne større tryghed, men husk at have styr på hvem der har adgang til gårdrummet,” siger Hans Peter de Place.

Det indebærer også, at området skal holdes rent og pænt.

“Det er vigtigt, at ejendomsadministrationen vedligeholder området og sørger for at få fjernet graffiti, skrald og generelt holde området pænt. Det sender et signal til både beboere og potentielle indbrudstyve om, at her er trygt, og vi passer på hinanden,” siger Hans Peter De Place.

Men det skal ikke bare se ud som om, at beboerne passer godt på hinanden, de skal også praktisere det. Hvis man for alvor vil have en tryg og indbrudssikker bolig, er det nødvendigt, at beboerne i ejendommen også tager ejerskab.

Effektiv nabohjælp i etageejendomme

Det Kriminalpræventive Råd står bag konceptet Nabohjælp, som især er udbredt i parcelhusområder, hvor naboer holder øje med hinandens huse, når de ikke er hjemme. Men Nabohjælp er ikke kun for villakvarterer. Ordningen kan også bruges i etageejendomme.

“Nabohjælp i etageejendomme kan være, at man tømmer postkassen eller skubber posten helt ind i postkassen under ferie, at man ikke lemfældigt lukker folk ind ad hoveddøren, at man siger hej til folk i opgangen og generelt er opmærksom og hjælper hinanden,” siger Hans Peter de Place, og fortæller, at det har vist gode resultater.

I både Sverige og Danmark er der foretaget undersøgelser af Nabohjælp i etageejendomme. Erfaringerne fra begge lande er, at Nabohjælp forebygger indbrud og fremmer trygheden. Den svenske undersøgelse viste et fald i kriminalitet på op til 36 procent efter, at der blev indført nabohjælp i et boligområde.

3 GODE RÅD MOD INDBRUD:

1. Sørg for solide døre og vinduer med gode låse.

2. Skab et trygt boligområde med god belysning og vedligeholdelse.

3. Etablér nabohjælp.

Nabohjælp kan endda være med til at skabe et godt naboskab, som rækker ud over den enkelte opgang.

Der er den ekstragevinst, at beboerne oplever en større grad af tryghed. Nabohjælp kan fungere som en fælles referenceramme og som en anledning til at komme hinanden ved og få et godt fællesskab.

Artiklen er skrevet af Charlotte Ruge, Kommunikationsmedarbejder, Det Kriminalpræventive Råd.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.