Demokrati sker også mellem generalforsamlingerne
Demokrati i en boligforening handler ikke kun om vedtægter, afstemninger og formelle beslutninger. Det lever også i hverdagens samtaler og i beboernes mulighed for at blive hørt. På Boligforeningernes Dag vil Frederikke Willert fra We Do Democracy inspirere bestyrelserne til at se på demokratiet i deres egen forening med nye øjne.
Caroline Flaga Vindelev, kommunikationsmedarbejder, Min Boligforening
Når Frederikke Willert indtager Hovedscenen på Boligforeningernes Dag, tager hun erfaring med demokrati, deltagelse og inddragelse med sig.
Hun er konsulent hos We Do Democracy – en socialøkonomisk virksomhed, der arbejder for at styrke demokratiet og få flere stemmer og perspektiver i spil.
Til daglig beskæftiger Frederikke Willert sig blandt andet med deliberativt demokrati og med at designe og facilitere inddragelsesprocesser. Fælles for arbejdet er en tro på, at der skabes stærkere opbakning, når flere får mulighed for at blive hørt.
”Mange tænker måske, at demokrati er alt det, der foregår inde på Christiansborg. Men demokrati er også noget, der foregår blandt mennesker og i foreninger. Det er egentlig til stede over det hele,” fortæller hun.
Det gælder ikke mindst i boligforeningerne, hvor beboerne i fællesskab træffer beslutninger om både deres ejendom og hverdagen omkring den.

Mange tænker måske, at demokrati er alt det, der foregår inde på Christiansborg. Men demokrati er også noget, der foregår blandt mennesker og i foreninger.
Mellem systemdemokrati og hverdagsdemokrati
I en boligforening findes demokratiet blandt andet i valg, vedtægter, regler og faste rammer. Det betegner We Do Democracy som systemdemokratiet. Men parallelt med de formelle strukturer findes hverdagsdemokratiet, som handler om beboernes behov, ønsker og muligheder for at deltage.
Ifølge Frederikke Willert er det interessant at se på, hvordan de to sider kan spille bedre sammen. For selvom en boligforening overholder alle sine formelle forpligtelser, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at alle beboere føler sig hørt eller oplever, at der er plads til at engagere sig.
Samtidig ændrer beboersammensætningen sig over tid, og det samme gør måden, vi deltager i fællesskaber på. Derfor må boligforeningerne også løbende overveje, om deres demokratiske rammer fortsat fungerer efter hensigten.
”Man bliver nødt til at genbesøge det, man gør, og de strukturer, man har. De skal diskuteres, og der skal være plads til nye måder og nye rammer, som kan sikre, at flere bliver inkluderet,” siger hun.
Det kan eksempelvis være relevant, hvis en forening har svært ved at tiltrække yngre beboere til bestyrelsesarbejdet eller oplever, at det ofte er de samme få personer, der deltager. Men der findes ikke én model for et velfungerende demokrati, som alle boligforeninger kan kopiere. Det afhænger blandt andet af den enkelte forenings udfordringer, ønsker og ambitioner.
Demokratiet er derfor ikke nødvendigvis et mål i sig selv, understreger Frederikke Willert. Det er også et redskab til at træffe beslutninger, der bygger på flere perspektiver og har større opbakning blandt beboerne.

Inspiration frem for en færdig opskrift
I sit oplæg på Hovedscenen vil Frederikke Willert give deltagerne en større forståelse af, hvordan demokratiet kommer til udtryk i en boligforening og sætte gang i overvejelserne om, hvordan flere beboere kan få mulighed for at deltage.
Med oplægget håber hun at inspirere deltagerne gennem viden og nye idéer, som de kan tage med hjem og tilpasse til deres egen forening.
Oplægget skal samtidig rumme de forskellige udgangspunkter, der kan findes blandt deltagerne. Nogle er måske optagede af, hvordan de får flere beboere til at engagere sig. Andre kan opleve, at beslutningsprocesserne bliver mere krævende, når flere skal involveres. Frederikke Willert vil skabe plads til forskellige perspektiver og inspirere deltagerne til at overveje, hvad en større deltagelse kan bidrage med i deres egen forening.
Demokrati udvikles i dialogen
Det er ikke kun muligheden for at dele sin egen viden, Frederikke Willert ser frem til på Boligforeningernes Dag. Dialogen med og mellem deltagerne bliver også en central del af oplægget.
Undervejs vil hun invitere bestyrelsesmedlemmerne til at tale med hinanden og dele de erfaringer, de allerede har gjort sig i deres egne foreninger. På den måde skal salen ikke blot lytte til et oplæg om deltagelse – deltagerne skal også selv opleve, hvordan samtaler og forskellige perspektiver kan gøre dem klogere.
”Én ting er, at jeg står på scenen og fortæller om demokrati, og hvordan man kan bruge det i boligforeningernes daglige praksis. Men jeg håber også, at deltagerne kan lære noget af hinanden og tage inspiration med hjem fra hinandens erfaringer,” siger hun.
Dermed bliver formen på oplægget en naturlig forlængelse af dets pointe: Demokrati skabes ikke af én stemme, men når mennesker lytter til hinanden, udveksler erfaringer og udvikler nye idéer sammen.

Hør Frederikke Willert, We Do Democracy - kl: 12:45 til: 13:30 på Hovedscenen