Sparring og viden skaber stærkere bestyrelser
Hos DEAS er det nære samarbejde med boligforeningernes bestyrelser i centrum – både i det daglige og som sponsor på Netværksloungen til Boligforeningernes Dag i Aarhus.
Caroline Flaga Vindelev, kommunikationsmedarbejder, Min Boligforening
Sponsor
DEAS
Netværksloungen
På Boligforeningernes Dag kan I møde DEAS. Selvom de er et af landets største administrationshuse, er målet klart: At være nærværende og tilstede for de boligforeningsbestyrelser, de samarbejder med. Som administratorer fungerer DEAS’ medarbejdere som lokale kontaktpersoner – ikke blot til den daglige drift, men også som sparringspartnere og vidensbank for bestyrelsen.
“Administratorerne er med til at sikre stabilitet og kontinuitet i foreningerne. De ligger inde med viden, der kan gøre en stor forskel – særligt når der kommer nye medlemmer i bestyrelsen,” fortæller Nikolaj Karlsson, afdelingsdirektør for Foreninger og Private Investor hos DEAS. I andels- og ejerforeninger består bestyrelsen af frivillige, og medlemmerne skiftes ud løbende. Det gør opgaven både kompleks og tidskrævende. Her ser DEAS det som en vigtig del af deres rolle at gøre bestyrelsesarbejdet lettere.
“En boligforeningsbestyrelse skal træffe og stå på mål for mange beslutninger. Netop derfor ser vi det som vores fornemmeste opgave at støtte dem med viden, indsigt og sparring, så de har det bedst mulige grundlag at beslutte ud fra,” fortæller Nikolaj.
"Vi glæder os til at høre, hvad der rører sig, og hvad bestyrelserne efterspørger. Det ved vi først, når vi taler med dem. Det er en unik mulighed for at få input direkte fra dem, det hele handler om."
Sparring på tværs af boligforeninger
Men sparring opstår ikke kun mellem administrator og bestyrelse. Den opstår også, når bestyrelsesmedlemmer møder hinanden og deler erfaringer. Netop derfor er DEAS sponsor på Netværksloungen – et område dedikeret til dialog, uformelle samtaler og netværk mellem bestyrelsesmedlemmer og eksperter.
“Vi har deltaget i Netværksloungen før, og vi oplever, at der opstår en helt særlig form for sparring, når bestyrelser mødes. Det er guld værd,” fortæller Nikolaj og fortsætter: “Når vi som administratorer sidder sammen med 30 bestyrelsesmedlemmer, bliver det hurtigt tydeligt, hvor meget de ved – og hvor meget de kan lære af hinanden.”
Derfor ser Nikolaj og hans kolleger frem til at møde både velkendte og nye ansigter på messen. For netop i dialogen opstår den indsigt, der gør dem bedre som administratorer.
“Vi glæder os til at høre, hvad der rører sig, og hvad bestyrelserne efterspørger. Det ved vi først, når vi taler med dem. Det er en unik mulighed for at få input direkte fra dem, det hele handler om.”